Klik venligst
danskerederier.gif

Royal Arctic Line afviser medierygter

Royal Arctic Line afviser medierygter

Torsdag 17. maj 2018 kl: 15:19


Royal Arctic Line, RAL, tilbageviser påstande om, at rederiet har gået ’tiggergang’ hos en tysk bank. Det fremgår ifølge RAL’s hjemmeside, at Sermitsiaq.ag’s online avis samt AG fejlagtig den 16. maj 2018,har skrevet, at RAL, ”måtte på knæ” og ”gå tiggergang” hos den tyske bank KfW.

”Det er et udtryk for sensationspræget spekulation. Der er ikke nogen, der har gået tiggergang. Vi har selvfølgelig været ydmyge, som man bør være i den slags situationer, men det centrale er, at forløbet om at ophæve krav til overskud har været udramatisk og med en høj grad af tillid fra den pågældende bank”, skriver Royal Arctic Line i en meddelelse.

Det fremgår også af artiklerne at Royal Arctic Line skulle have bedt om at ”få henstand med sine lån”. Dette er ifølge RAL direkte usandt. Rederiet har hverken bedt om, eller haft brug for at få henstand med sine lån.

Ligeledes fremgår det af artiklerne, at ”der lå en trussel om, at lånet til de nye skibe vil blive kortfristet, og dermed meget dyrere”. Dette er ifølge RAL, heller ikke rigtigt. På intet tidspunkt har der været udtrykt en sådan trussel. Tværtimod.

”Det fremgår af den trykte artikel i AG, at statsautoriseret revisor Knud Østergaard mener, at Royal Arctic Line ”ikke har udvist rettidig omhu” fordi man ikke har meddelt bankerne i november, at man ville få et underskud, og dermed kunne have undgået at overføre lånet til en kortfristet gældspost i årsregnskabet. Det er ren spekulation fra revisorens side, faktuelt forkert og desværre ikke søgt bekræftet af journalisten”, skriver RAL på sin hjemmeside.

Historikken er, at Royal Arctic Line allerede den 20. september 2017 informerede banken om muligheden for at en af 4 covenants (krav til låneaftalen) ville blive brudt. Allerede den 28. september blev det udtrykt fra KfW, at man ikke så nogen grund til at gøre noget ved en waiver før årsregnskabets afslutning. Derfor måtte rederiet følge årsregnskabsloven og angive lånet som kortfristet.

Dette har ingen praktisk betydning. Royal Arctic Linehar, i kraft af det tillidsfulde samarbejde, opnået en waiver gældende for både regnskabsåret 2017 og 2018, i forståelse for den nødvendige moderniseringsproces selskabet har igangsat. I dette ligger også en konstruktiv dialog om at ændre den kontroversielle covenant om overskud i forhold til renteudgifter. Det er derimod rettidig omhu.

”Sermitsiaq.ag og AG’s udlægning af de faktiske omstændigheder er misvisende, fejlbehæftede og spekulative. Overskrifterne og forsiderne har ikke hold i fakta, og er potentielt skadelige. AG burde have forelagt artiklen inden udgivelse. I Royal Arctic Lines opfattelse er sådanne overskrifter og forsider uden belæg i fakta årsag til unødig uro i samfundet. Man kan få det indtryk at bankerne ikke er med os. Det er de i allerhøjeste grad”, skriver Royal Arctic Line.

Læs mere fra Sermitsiaq HER

Kilde: Royal Arctic Line


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Indonesisk tankskib brudt i brand
- Grækenland verdens største skibsfartsnation
- Flere måneder lang reparation af Finlandia
- Danske Bank: Større underskud i Frontline
- Singapore stopper Wilhelmsen opkøb
- Nyt belgisk containerrederi på vej
- Maersk i luften med blockchain forsikring
- Kampagne for for udenlands arbejdskraft
- Als færge ramte af nedbrud
- Eftersøgning af mand over bord indstillet
- Digitalisering og kompetencer er nøgleord
- Maersk vil reparere brandhærget skib


Dagens mest læste

- Forlist trawler i Hvide Sande hævet
- Indonesisk tankskib brudt i brand
- Grækenland verdens største skibsfartsnation
- Forlist trawler i Hvide Sande hævet


Ugens mest læste

- Vild video: Kran taber båd
- Saddams dansk byggede yacht bliver hotel
- Norsk nej til bygning af det længste skib
- Styrmand død efter overbordfald i Nordsøen
- Dyrt at få udleveret gods fra Maersk Honam
- Maersk vil reparere brandhærget skib
- Nu vokser flodkrydstogtskibene også
- Skibe sejlede forbi nødstedte i otte timer
- Bomtrawler kæntret ved Hvide Sande
- Ny direkte rute mellem Aarhus og Helsinki
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst