Torm vælger at satse på scrubbere
Det danske tankskibsrederi Torm har besluttet at installere scrubbere om bord på 13 skibe rederiet tager levering af fra 2018 - 2020. Det drejer sig om syv MR-produkttankere, fire LR2 og to 2 LR1 tankskibe. Alle skibe er kontraheret hos CSSC Offshore & Marine Engineering.
Med beslutningen om at installere scrubbere på 13 af rederiets nybygninger, tilslutter rederiet sig en stadig ret begrænset kreds af rederier, der har valgt at leve op til de kommende svovlkrav ved hjælp af scrubbere. Til dato er der ifølge Lloyd’s List kun installeret scrubbere på 400 skibe.
Torm vurderer at scrubber-installationerne vil koste 2 millioner dollar pr. skib, og være tjent hjem igen i løbet af 2-3 år.
Kilde: Lloyds List