Russisk atomubåd gennem dansk farvand
Den atomdrevne, og formentlig også atombevæbnede, russiske ubåd Orel, sejlede torsdag gennem dansk farvand med kurs mod Skt. Petersborg, hvor ubåden sidst på måneden skal deltage i en flådeparade i anledning af Flådens Dag.
Atomubåden, der er en angrebsubåd af Oscar II-klassen, er blandt de største i verden, og blev under gennemsejlingen af de danske farvande ledsaget af destroyeren Severomorsk.
Også enheder fra den danske flåde holdt ubåden under observation.
Jesper Blaabjerg Andersen var på pletten med sit kamera og fangede ubåden med sin linse mens den passerede Langeland.
Vi takker for de tilsendte billeder !
Nederst en video offentliggjort på Småbådsnyt’s side på Facebook.
Redaktionen