danskerederier.gif

Mærsk nedjusterer forventningerne til 2018

Mærsk nedjusterer forventningerne til 2018

Tirsdag 7. august 2018 kl: 15:57


Baseret på forventningerne til fragtrater for den resterende del af året og de fortsatte høje priser på brændstof, nedjusterer A.P. Møller - Mærsk forventningerne til resultatet for 2018, således at der nu ventes et driftsresultat (EBITDA) på mellem 3,5 – 4,2 milliarder dollar, mod tidligere forventet 4-5 milliarder dollar.

”I årets andet kvartal formåede vi at levere en god fremgang i omsætning, transporterede mængder og enhedsomkostninger på tværs af forretningen, og resultaterne har forbedret sig fra et svagt første kvartal. Spotfragtraterne er steget efter et betydeligt fald i andet kvartal, og de transporterede mængder vokser med markedet. Men som konsekvens af de høje brændstofspriser, hvilket vi ikke fuldt ud er blevet kompenseret for gennem højere fragtrater, har vi justeret vores forventninger til 2018”, siger CEO Søren Skou.

Omsætningen for 1. halvår var på 18,8 milliarder dollar og driftsresultatet (EBITDA) på 1,6 milliarder dollar.

Omsætningen i 2. kvartal lå på 9,5 milliarder dollar, og driftsresultatet (EBITDA) var 0,9 milliarder dollar.

For forretningsområdet Ocean lå driftsresultatet i 2 kvartal på USD 0,7 milliarder dollar. Indtjeningen var negativt påvirket af en gennemsnitlig stigning i brændstofpriser på 28 procent i forhold til samme periode sidste år, mens fragtraterne faldt 1,2 procent.

Yderligere detaljer vil blive offentliggjort i halvårsregnskabet der offentliggøres den 17. august.

Kilde: A.P. Møller - Mærsk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- EU-aftale skal afværge indonesisk særlov
- Biltransportskib i brand i Nordsøen
- Ny mand i Maersk Tankers’ bestyrelse
- Container skib rammer kaj i Indien
- Ulysse på vej i havn efter kollision
- Pirateri i Asien på laveste niveau i årti
- 10 reddet fra nødstedt skib efter 20 dage
- Ny tonnageskat glæder Danske Rederier
- EU godkender udvidet dansk tonnageskat
- Ro-pax trukket fri af containerskib
- Panama-kanalen fik rekordår
- Alba Rousing fri af grunden


Dagens mest læste

- Tuco får ordre fra Hovedstadens Beredskab
- Container skib rammer kaj i Indien
- Besætning: Der var et mindre problem
- Biltransportskib i brand i Nordsøen
- Verdens kraftigste batteri til norske færger


Ugens mest læste

- Ro-pax trukket fri af containerskib
- Olieoprydning efter kollision fortsætter
- Povl Anker skulle være gidsel i millionstrid
- 10 reddet fra nødstedt skib efter 20 dage
- Pirater border Mærsk-skib i Ecuador
- Forsøg på at skille kolliderede skibe fejler
- Molslinjen A/S køber Danske Færger A/S
- Dansk coaster på grund nord for Årø
- Sådan forlænges et ro/ro skib 30 meter
- Skibsvrag kan ændre søfartens historie
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst