Klik venligst
danskerederier.gif

Skagen Red er blevet et attraktivt pitstop

Skagen Red er blevet et attraktivt pitstop

Torsdag 9. august 2018 kl: 10:14


Det er blevet attraktivt at ligge for anker på Skagen Red. Mange skibe ser det som et pitstop, hvor man kan hente nye forsyninger af ferskvand, fjerne slop, gennemføre dykkerundersøgelser, småreparationer og meget mere.

”Skagen red betragtes som et pitstop, hvor vores opgave er at servicere og forsyne skibene og de sejlende ombord. Det kan være med post hjemmefra eller sikre, at de kan komme hjem på ferie fra Aalborg Lufthavn efter en tre måneders tørn på et stort bulk- eller tankskib, siger Peter Møller, CEO i Saga Shipping, til Magasinet Maritime Danmark.

”Besætningsskifte f.eks. på ankerliggerne er kun en del af det arbejde vi udfører med supplyskibe. Vi forsyner også skibene med ferskvand og fjerner slop, arrangerer dykkerundersøgelser og sejler reparatører og montører ud til positionerne til forskellige arbejder, der skal udføres for rederierne. Derudover varetages toldbehandling, visa formaliteter og booking af flybilletter”, fortæller Peter Møller.

Nogle af skibene - de mega store LNG tankskibe fra norske Hoegh Lines og japanske K Line - ligger kun ude på reden i afventen på, at det bliver deres tur til lastning ved en af verdens største terminaler for olie og gas i Hammerfest i Nordnorge. Skibene er imponerende at se med deres kugleformede og orangefarvede tanke, der stikker op over dækket. Det er f.eks. tilfældet med K Lines LNG tanker ”Artic Voyager”, der lå på reden, da Maritime Danmark var på rundtur med Saga Shippings ”Skawlink IV”
.
Supplyskibet ”Skawlink IV” er bygget på Hvide Sande Shipyard i 2013. Det er Saga Shippings nyeste og største enhed med plads til 56 paller og 120 tons ferskvand. Skibet har en besætning på to – skipper og styrmand/bedstemand. I alt er 30 mænd og kvinder beskæftiget ved Saga Shipping.

Det er både på lager, skibsbesætninger, shippingfolk og administration dels i Skagen og dels i Kalundborg. Sidstnævnte sted satser man fremadrettet på at forøge tonnagen, fortæller Peter Møller. Det vil i så fald evt. kunne ske efter sommerferien.

Læs hele artiklen om Saga Shipping i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder:




Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Terminals & Towage tjente 374 mio. dollar
- Rønne Havn sætter ny krydstogtsrekord
- Svitzer med i udvikling af digital teknologi
- Skagen Red er blevet et attraktivt pitstop
- Rekordoverskud i Frederikshavn Havn
- Stor offshore travlhed i Esbjerg Havn
- Plastikaffald omdannes til brændstof
- Tall Ships Races trækker 500.000 til Esbjerg
- Antwerpen havn sætter nye rekorder
- Amerikanerne hamstrer kinesiske varer
- Boskalis vil købe ind hos Jutlandia
- Masser af vindmølletårne i Esbjerg


Dagens mest læste

- Norsk færge i brand - 54 evakueret
- Havareret bilskib sikkert på værft i Gdansk
- Coaster på grund i det sydlige Lillebælt


Ugens mest læste

- Ankerhåndtering tæt på at gå helt galt
- Maersk med til at bekæmpe plastik i havene
- Sådan lægger man et krydstogtskib til land
- Kaptajnen har fået en anderledes rolle
- Supertanker driver ind i opankret tankskib
- Flydedok forsøges rettet op lørdag morgen
- Ny færge til Thyborøn - Agger overfarten
- Hash for 1,5 mia. kroner skjult i tankene
- Tag en interaktiv virtual tur på bugserbåd
- DFDS ramt af tyrkisk valutakrise
Klik venligst
Klik venligst