Maritime Ship Supply i nyt samarbejde![]() Torsdag 6. september 2018 kl: 09:59 Maritime Ship Supply i Frederikshavn har indgået et strategisk samarbejde med DRINX. Samarbejdet medfører, at MSS lager på Langerak 45 nedlægges, og de to virksomheder får fælles indkøbs- og lagerfunktion. Virksomhederne smeltes dog ikke sammen. ”Vi vil fortsat varetage bestillingerne fra vores kunder. De vil ikke mærke forskel ved, at vi indgår i tæt samarbejde med DRINX om fælles indkøb og levering. Samarbejdet skal være med til at frigive økonomiske midler til Maritime Ship Supply, som vi kan bruge til at investere yderligere i den stigende vækst, vi oplever, på markedet”, siger Poul-Ole Jensen, direktør i Maritime Ship Supply. |
< Forrige side Copyright © Maritime Danmark |