Klik venligst
danskerederier.gif

Stolt og Deltech ansvarlig i Flaminia brand

Stolt og Deltech ansvarlig i Flaminia brand

Torsdag 13. september 2018 kl: 10:42


Stolt-Nielsen og kemikalieproducenten Deltech bærer det fulde juridiske ansvar for den fatale brand på MSCs containerskib Flaminia i juli 2012, der anslået kostede 280 millioner dollar. Det afgjorde en amerikansk føderal dommer mandag. Tre andre parter i sagen blev helt frikendt.

Deltech blev fundet 55 procent ansvarlig for hændelsen og det Oslo-noteret Stolt 45 procent i en 122-siders dom fra US District Judge Katherine Forrest, ved retten i Southern District of New York. Forrests dom kan virke overraskende, da hun i november kom frem til, at ansvaret sandsynligvis vil blive delt blandt fem parter.

Dommeren slog i stedet hårdt ned på det Louisiana-baserede Deltech, som fremstillede lasten - Chemical Divinylbenzene (DVB) - og Stolt Nielsens Stolt Tanker Containers, som bestilte transporten ombord på MSC Flaminia og transporterede DVB til New Orleans Terminal.

Ifølge dommeren overtrådte producenten sine egne sikkerhedsprocedurer, udviklet efter tidligere polymeriseringshændelser, der fastslog, at fragt af DVB ud af New Orleans skulle undgås i varmere måneder.

Alligevel reserverede Deltech plads til transporten af DVB80 ud af New Orleans sidst i juni. Deltech besluttede også at få containerne med DVB'en "fyldt flere dage tidligere end nødvendigt, hvilket resulterede i, at containerne stod stille i den varme New Orleans-sol. Disse to beslutninger førte direkte til auto-polymeriseringen.

”Selvom det er rigtigt, at andre faktorer bidrog, var disse beslutninger langt de mest kritiske. Deltech bærer derfor et betydeligt ansvar for de tab, der skyldes eksplosionen”, skriver dommer Forrest i kendelsen.

Med hensyn til Stolt havde virksomheden omfattende information vedrørende DVB's varmefølsomhed, men undlod at videresende disse oplysninger til MSC om indholdet. Stolt - Nielsen blev også fundet ansvarlig for at arrangere lastning af DVB'en i containere tidligere end nødvendigt og arrangere transport til terminalen, selv om man kunnet forudse, at tankene ville stå stille for i række dage.

Sammenfattende fandt Forrest, at Stolt's handlinger var en væsentlig bidragyder til de betingelser, der tillod yderligere opvarmning af DVB'en og dermed de betingelser, der førte til auto-polymerisering.

Tre andre parter i den bitre juridiske kamp er blevet renset for ethvert ansvar for branden ombord på MSC Flaminia, som kostede tre besætningsmedlemmer livet og forkrøblede skibet. MSC, der chartrede skibet, fartøjets ejer, Tysklands Conti og den tekniske operatør, NSB Niederelbe, blev alle frifundet.

Kilde: TradeWinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- DFDS ændrer fragtruter til Norge
- Dødstal efter færgeforlis over 130
- CO 2-udslip fra ø-færger skal reduceres
- Maersk Line bliver charterkunde hos GSL
- Regionale Mærsk-rederier får fælles navn
- 86 døde og hundreder savnes efter forlis
- Fjord1 vinder udbuddet af fire færgeruter
- Storm tvinger færger i havn
- Krydstogtskib sprænger fortøjninger
- Express 1 tæt på alvorlig kollision i Rønne
- Voldsom brand på norsk kystfragtskib
- Speditører kritiserer Maersks svovl-tillæg


Dagens mest læste

- DFDS ændrer fragtruter til Norge
- Dødstal efter færgeforlis over 130
- Virksomheder sætter turbo på væksten


Ugens mest læste

- Den hidtil største propeller lastet i Hamborg
- Skadet trawler bugseres til Frederikshavn
- Det var ikke lige meningen ..
- Kieler-kanalen udbygges for milliarder
- Færøsk fragtskib slået læk ved Skotland
- Express 1 tæt på alvorlig kollision i Rønne
- Største canadisk byggede krigsskib i 50 år
- Krydstogtskib sprænger fortøjninger
- Trawler nær ved at kæntre i norsk flydedok
- Stena Vinga indsat i driften
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst