Klik venligst
danskerederier.gif

Redningsvest skyld i tabt helikopterdør

Redningsvest skyld i tabt helikopterdør

Torsdag 13. september 2018 kl: 16:00


En helikopterredders vest ramte et udløserhåndtag og fik en af Forsvarets EH101-redningshelikoptere til at tabe en nødluge fra 150-200 meters højde over det indre København lørdag den 30. juni 2018 under indflyvning til Rigshospitalet

”Undersøgelsen er nu afsluttet, og konklusionen er, at dørens udløser-håndtag utilsigtet og ubemærket blev påvirket, da redderen om bord på helikopteren tog sin vest af for at udføre førstehjælp på en patient. Vesten har ramt udløserhåndtaget, uden nogen har bemærket det, og det har fået lugen til at falde af. Der gik cirka 15 minutter, fra håndtaget blev udløst, til lugen faldt af på grund af luftforhold omkring helikopteren”, siger oberstløjtnant Kim Holst, chef for Helicopter Wing Karups Investigation Board.

Lugen landede i en baggård til Frederiksborggade knapt halvanden kilometer fra helikopterlandingspladsen på Rigshospitalet uden at forvolde skader på hverken mennesker eller ting. Københavns Politi hentede døren samme dag.

Døren, som er en nødudgang for besætningen, måler cirka 75 gange 130 centimeter. Udløserhåndtagets brudtråd var intakt, da helikopteren fløj af sted på redningsopgave, og der er ikke fundet skader eller fejl i rammen. Helicopter Wing Karups Wing Investigation Board har undersøgt tekniske og operative forhold for at finde grunden til, at lugen faldt af.

Det er normal praksis, at en redder tager vesten af i forbindelse med behandling af patienter for at sikre fuld bevægelsesfrihed og dermed forbedre chancerne for patienten. Vesten rummer foruden en oppustelig krave også lommer til udstyr som eksempelvis en nødradio. Den er derfor tung nok til at udløse håndtaget.

”Det skal være nemt at åbne en nødudgang, men det må ikke ske, at den åbnes ved en fejl til fare for andre. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har derfor lavet en ekstra sikkerhedsanordning i form af en beskyttelsesplade hen over udløserhåndtaget på døren for at mindske risikoen for, at det sker ved et uheld”, siger Kim Holst.

Samtlige operative EH101 helikoptere har nu fået monteret en ny sikkerheds-anordning.

Kilde: Forsvaret


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Så er dronen i gang med at sniffe svovl
- Spansk patrulje befrier kapret skib
- Redningsaktionen bliver helt elektrisk
- Søfolk efterlades i stigende omfang
- Spectrum of the Seas leveret til ejeren
- Særudstilling: Marinemaler Chr. B. Olsen
- Beha-familien sætter kurs mod nord
- Trist afslutning for et ikonisk skib
- Dannebrog fra kaj med særlig opgave
- Stormomsust krydstogtskib til Fredericia
- Når det hele bare spiller...
- Måske et af verdens farligste jobs


Dagens mest læste

- Alle norske offshore supply skibe i arbejde
- Royal Arctic Line får grønt lys til samarbejde
- Første fotos: Color Hybrid på vandet


Ugens mest læste

- Tyrkisk flydedok brækket i to dele
- Beha-familien sætter kurs mod nord
- Gigant rederi risikerer “katastrofe”
- Krigsskib i karantæne på havet i månedsvis
- Spansk patrulje befrier kapret skib
- Thrustere til verdens største krydstogtskibe
- Mærsk-familien tjente og tabte milliarder
- Tragedie: To børn også fundet druknet
- Svitzer-mandskab vil ikke arbejde gratis
- Nyt dansk rederi modtager første skib
Klik venligst
Klik venligst