Klik venligst
danskerederier.gif

IMO tager fat på reformer

IMO tager fat på reformer

Lørdag 24. november 2018 kl: 08:00


IMO’s medlemsstater påbegyndte i denne uge drøftelser om reformer af organisationen. Drøftelserne handler blandt andet om valg til IMO Council, inddragelse af civilsamfundsorganisationer i IMO’s arbejde og større adgang for offentligheden til IMO-møder og dokumenter.

”Mødet i denne uge har vist meget stor interesse blandt IMO’s medlemsstater for reformer, og det finder vi fra dansk side meget positivt. I sin nuværende form er IMO ganske velfungerende, som vi blandt andet har set vedtagelsen af den første strategi for skibsfartens reduktioner af drivhusgasser. Samtidigt skal vi dog altid sikre os, at organisationen i videst muligt omfang lever op til tidens normer for arbejdsform, repræsentation og transparens,” siger Søfartsstyrelsen direktør, Andreas Nordseth.

Drøftelserne fandt sted i forbindelse med ugens møde i IMO’s styrende organ, IMO Council. Der er nu aftalt en plan for, at man under næste møde i Council i juli 2019 skal færdiggøre en række forslag som herefter forelægges IMO’s generalforsamling i slutningen af samme år.

Man drøftede gså inddragelsen af såkaldte Perfomance Indicators i IMO’s strategiske plan, som skal måle organisationens virke. Her blev bl.a. et dansk forslag om etableringen af en ny indikator for sikkerhedsrelaterede hændelser på skibe diskuteret. Man enedes om at forsætte arbejdet og drøftelserne om både nuværende og nye indikatorer på Councils næste møde.

Det kom også frem på mødet, at IMO nu har ansøgt om status som observatør i Arktisk Råd, som Danmark også er medlem af. Det forventes, at Arktisk Råd tager stilling til ansøgningen i 2019.

Endelig besluttede Council at forlænge kontrakten for den nuværende sydkoreanske generalsekretær, Kitack Lim, med fire år. Det betyder, at han vil forsætte som generalsekretær til og med 2023 såfremt IMO’s generalforsamling endeligt godkender dette, når denne samles næste gang i 2019.

Kilde: Søfartsstyrelsen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Maritimt fokus i ny lederuddannelse
- Danske Rederier med på Donsö
- IMO-top besøger Grønland
- Succesfuldt maritimt ambassadørbesøg
- Rederier i matchmaking for klimaet
- Nor-Shipping 2019 slog sin egen rekord
- Danske Rederier holder fokus på pirateri
- Oversete maritime trusler skal frem i lyset
- DMF 2020: Salg af stande er gået i gang
- Miljøet i centrum på ny krydstogtkonference
- Nor-Shipping er proppet med events
- Danske Rederier holder før-valg møde


Dagens mest læste

- Prisen på råolie brager i vejret efter angreb
- Henlagte miljøskibe skal nu ombygges
- Ny maritim brancheforening i støbeskeen
- Røg ødelægger sigtbarhed ved Singapore


Ugens mest læste

- Værdifulde mineraler fundet ud for Grønland
- Video: Bugserbåd vædrer udflugtsbåd
- Det kan tage måneder at fjerne bilskib
- Trosse sprang og dræbte kaptajn
- Ny beslutning: Vil selv bygge 10 megaskibe
- Russisk skib tilbageholdt af Søfartsstyrelsen
- De sidste fire besætningsmedlemmer reddet
- Briterne kopierer OMT-design på fregatter
- Ellen har ligget i havn siden søndag
- Sleipnir sætter ny verdensrekord
Klik venligst
Klik venligst