Klik venligst
danskerederier.gif

Mindst 70 millioner for at hæve fregat

Mindst 70 millioner for at hæve fregat

Søndag 25. november 2018 kl: 10:00


Nye tal fra Norges forsvar viser, at det vil koste mindst 70 millioner norske kroner at hæve fregatten KNM Helge Ingstad og bringe den ud af fjorden til flådebasen i Haakonsvern. Det er ikke klart, hvem, der kommer til at hænge på regningen.

Hverken Forsvaret eller Forsvarsministeriet har hidtil villet komme med et overslag på hvor meget det vil koste at bringe milliardskibet Helge Ingstad i havn. Skibet ligger fortsat næsten totalt under vand, men bjærgningsoperationen starter snart for fuld kraft.

Forsvaret har indgået en kontrakt med det Trondheim-baserede selskab Boa Management for hævning og transport af skibet til basen i Haakonsvern. Ifølge VG er tallet, som er oplyst i budmaterialet opgivet til 70 millioner kroner.

Forsvaret bekræfter overfor VG den anslåede kontraktværdi. Man påpeger samtidig at dette ikke inkluderer udbetalinger til aktørerne som dukkede op på stedet og hjalp til da ulykken skete og som efterfølgende har hjulpet Forsvaret med blandt andet at sikre at fartøjet ikke gled ud på endnu dybere vand.

De 70 millioner inkluderer naturligvis ikke milliardomkostningerne ved et eventuelt køb af en ny fregat og nye våben. Hvor store skader, der er sket på alt udstyret inde i fregatten, vil ikke kunne gøres op, før skibet er bragt trygt i land.

En stor udgiftspost i bjærgningen er brugen af de to enorme kranbåde Gulliver og Rambiz fra den belgiske underleverandøren Scaldis. Hverken Scaldis eller Boa Management vil kommentere prisen for bjærgningen.

Forsvaret har anslået at bjærgningen kan være afsluttet i uge 49. En storm er imidlertid på vej og kan stoppe hævningsoperationen. Hvis arbejdet tager længere tid end anslået, vil omkostningerne vokse til mere end de 70 millioner.

Forsvarsministeriet oplyser overfor VG at udgifterne i første omgang dækkes fra Sjøforsvarets driftskonto. Det vil tage tid før de store udgifter og regningerne for bjærgningen kommer. Ingen tør svare på, om Stortinget vil komme med en ekstrabevilling for at Forsvaret kan klare at betale regningerne eller beløbene skal afsættes i de årlige budgetter.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Brandhærget skib fremme efter 4 måneder
- Russisk erstatning til Greenpeace efter 6 år
- Norsk forsvarschef tror ikke på reparation
- Nationalmuseets skonnert Bonavista indvies
- Helt elektriske polar-ekskursioner på vej
- Fremtiden går til kaj i København i morgen
- Han har gennemført verdens dybeste dyk
- Havareret fregat koster mia. at reparere
- Dansk pilgrims-skib skrottes efter 48 år
- Blue INNOship får amerikansk hæder
- Olie fra 2. Verdenskrig op til overfladen
- Vrag af 165 år gammelt dampskib fundet


Dagens mest læste

- Incat bygger verdens største alu-katamaran
- Dele-færge projekt foreløbig skrinlagt
- Brandhærget skib fremme efter 4 måneder
- Russisk erstatning til Greenpeace efter 6 år
- Esvagts overskud krymper mod nul


Ugens mest læste

- 2. officer falder overbord fra Maersk-skib
- Fremtiden går til kaj i København i morgen
- Maersk bestiller op til ti nye feeder-skibe
- DFDS-skib blev for lille, derfor solgt
- Transportbånd kollapser over skib
- Svovlsvineri udløser rekordbøde
- Povl Anker skal males i 1978-farver
- Nationalmuseets skonnert Bonavista indvies
- Biltransportskib ramt af brand
- Undervandsdroner kan have placeret miner
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst