Klik venligst
danskerederier.gif

Danske havne udvider med succes

Danske havne udvider med succes

Torsdag 29. november 2018 kl: 11:46


Der har været meget snak om danske havne de seneste uger oven på de lokale beslutninger om at lukke Kolding Havn og dele af Vejle Havn. Men tendensen er den modsatte. Flere og flere havne udvider og har succes med det ifølge brancheorganisationen Danske Havne.

”Vi er lidt trætte af, at et par enkelte historier fylder så meget, når der er en rigtig positiv udvikling omkring de danske havne i disse år. Vi kan se, at nye investeringer rundt om i landet bærer frugt, og vi kan se, at både fysiske udvidelser og nye forretningsområder honoreres og smitter af på de omkringliggende samfund og fører vækst og beskæftigelse med sig,” siger Tine Kirk Pedersen, direktør for Danske Havne.

I sidste uge kom nyheden om, at to nye kontrakter på udvidelsen af Hanstholm Havn nu er underskrevet, og mange andre havne, herunder Lindø ved Odense, Vordingborg og Skagen, er i fuld gang med udvidelser. Generelt er tendensen opadgående, og udvidelserne omfatter flere nye forretningsområder.

Hvide Sande har siden 2011 ad flere omgange investeret i den lokale havn, så den i dag fremstår som en vækstmotor for lokalsamfund og opland. I Frederikshavn Havn har man kickstartet en transformation ved både at udvide havnearealet og uddybe bassinerne. Formålet er at tiltrække nye forretningsområder.

De gode historier understreger pointen om, at investeringer og nytænkning i havnene bærer frugt, mener Danske Havne.

”Vores havne er vigtige i forhold til at danne rammen om mange forskellige kunders forretninger, og de er dygtige til at følge med tiden og til at forny sig med investeringer for at tilfredsstille efterspørgslen fra nye typer af kunder. Det ser vi disse år, og det vil vi også se i fremtiden,” siger Tine Kirk Pedersen.

Kilde: Danske Havne


-

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Nye havnestrejker på vej i Sverige
- Ny rekord i APM Terminals Gothenburg
- Nyt godt år for Hirtshals Havn
- 10.000 tons vejsalt losset i Kalundborg
- Nyt færgeleje på vej i Hirtshals Havn
- Skandinaviens første tørhavn
- DP World havnedirektør myrdet
- Ny TEU-rekord i Aarhus Havn
- APMT i partnerskab om terminal i Bangkok
- Flere strejkevarsler i svensk havnekonflikt
- Danske Havne retter misforståelse
- To flydekraner skal fjerne kollapset kran


Dagens mest læste

- Primula Seaways grundstødt i Holland
- Norge får en af Europas største tørdokke
- IMO forbereder svovlgrænse i 2020


Ugens mest læste

- Græsk sømandskab når det er bedst
- 15 sårede på dansk CTV ved Rügen
- Spansk krigsskib provokerer ved Gibraltar
- Fragtskib kolliderer med færge
- Maersk skaber problemer på New Zealand
- Fregat-værft varsles om muligt sagsanlæg
- Fregat skal ikke løftes helt op af vandet
- Maersk fik samlet overskud på 20 mia. kr.
- Dansk fregat beskytter fransk hangarskib
- Reparation af Olga Maersk trækker ud
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst