Trawler ved Svalbard er svært skadet
En grundig gennemgang af den grundstødte trawler Northguider ved Svalbard har vist, at den kan synke hvis der bliver gjort forsøg på at trække den af grunden. Kystvagtskibet KV Svalbard er returneret til Longyearbyen efter udstyr og flere ressourcer.
Inden kystvagtskibet forlod positionen blev der foretaget grundige undersøgelser og indhentet dokumentation, der nu lægges til grund for den bjærgningsplan der er under udarbejdelse, bistået af bjærgningsselskabet Ardent Global.
Vandindtrængningen er så omfattende, er der fare for at trawleren synker hvis der gøres forsøg på at trække den af grunden, hvor den lige nu står stabilt, om end med en salgside på 17 grader.
Tømning af skibets brændstoftanke har derfor den højeste prioritet, og skal gennemføres inden der gøres forsøg på at bjærge trawleren.
Mandskab fra Kystvagten og Ardent har allerede forberedt tømningen af brændstoftankene, ved at bane vejen til tappepunkterne. Samtidig er alt løst udstyr der kan udgøre en fare for omgivelserne, så som maling, kemikalier, tovværk, batterier mv. fjernet.
Alle skotter og ventiler er lukket i et forsøg på at forhindre ny vandindtrængning i at sprede sig. Samtidig er der monteret udstyr om bord der gør det muligt at monitere alle skibets bevægelser.
Den norsk kystvagt har sendt et overvågningsfly til Svalbard der skal bistå ved bjærgningen og holde øje med eventuel forurening.
Redaktionen