Klik venligst
danskerederier.gif

Maersk Drilling endte med overskud i 2018

Maersk Drilling endte med overskud i 2018

Torsdag 7. februar 2019 kl: 10:15


Maersk Drilling havde i 2018 en omsætning på 1.429 millioner USD. Resultatet før afskrivninger og amortisering, nedskrivninger og særlige poster (EBITDA) var på 611 millioner USD, et fald fra 683 millioner i 2017. Årets resultat blev på 941 millioner USD mod et minus på 1.522 millioner i 2017.

Årets resultat var positivt påvirket af nettotilbageførsler af nedskrivninger fra tidligere år på 810 millioner USD. Maersk Drillings årsrapport for 2018 er tilgængelig på hjemmesiden www.maerskdrilling.com.

Maersk Drilling tilføjede i 2018 i alt 4.022 dage og 503 millioner USD fra nye kontrakter til den samlede kontraktdækning, og ved årets afslutning var den totale kontraktdækning på 2,5 milliarder USD med kontraktdækning på 63 procent for 2019, 37 procent for 2020 og 23 procent for 2021.

For regnskabsåret 2019 forventer Maersk Drilling EBITDA før særlige poster på omkring 400 millioner USD. Anlægsinvesteringer ventes at blive omkring 300-350 millioner USD, primært på grund af rigopgraderinger og værftsophold i forbindelse med særlige periodiske undersøgelser for 7-10 rigge, mod fire rigge i 2018.

Forventninger til EBITDA før særlige poster i 2019 er lavere end i 2018, primært som følge af påvirkning fra det øgede antal af værftsophold, hvilket resulterer i reduktion af kontraherede dage, samt lavere dagsrater for visse rigge, primært i floatersegmentet, som følge af udløb af historiske kontrakter. På lang sigt forventer Maersk Drilling forbedrede markedsvilkår med øget udnyttelse og højere rater.

I august 2018 meddelte A.P. Møller - Mærsk A/S sin intention om at gennemføre en grenspaltning ved en separat børsnotering af Maersk Drilling Holding A/S (Maersk Drilling) på Nasdaq Copenhagen.

Forud for den forventede børsnotering i 2019 har Maersk Drilling foretaget nødvendige organisatoriske tiltag for at kunne operere som et selvstændigt selskab. Maersk Drillings bestyrelse har i dag godkendt den konsoliderede årsrapport for 2018 samt forventninger til 2019.

Maersk Drillings finansielle rapport vil ikke påvirke A.P. Møller - Mærsk A/S’ forventninger til 2018, idet Maersk Drilling er omfattet af ophørende virksomhed. A.P. Møller - Mærsk A/S offentliggør tal for hele året samt forventninger til 2019 den 21. februar 2019.

Kilde: Maersk Drilling





Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Bel Air vinder stor helikopter kontrakt
- Alle norske offshore supply skibe i arbejde
- Havmøllepark opført i rekordtempo
- Nord Stream 2 kritiserer Danmark
- Kritiseret gasledning nu 1000 km
- Esvagt Froude hyret som offshore-base
- Semco Maritime kom stærkt ud af 2018
- Kl. 12: Maersk aktionærer 2 mia. rigere
- Investorer: Maersk Drilling er 24 mia. værd
- Olieselskaberne skovler penge ind
- Maersk Drilling vinder ny langtidskontrakt
- Alaska-dommer stopper Trump


Dagens mest læste

- Bel Air vinder stor helikopter kontrakt
- Damen fik underskud for første gang i 15 år
- Kongelig deltagelse ved 100-års jubilæum


Ugens mest læste

- Tyrkisk flydedok brækket i to dele
- Beha-familien sætter kurs mod nord
- Gigant rederi risikerer “katastrofe”
- Spansk patrulje befrier kapret skib
- Thrustere til verdens største krydstogtskibe
- Tragedie: To børn også fundet druknet
- Mærsk-familien tjente og tabte milliarder
- Svitzer-mandskab vil ikke arbejde gratis
- Nyt dansk rederi modtager første skib
- Nyt system skal spare brændstof for Maersk
Klik venligst
Klik venligst