Klik venligst
danskerederier.gif

Fremgang på Helsingør-Helsingborg

Fremgang på Helsingør-Helsingborg

Fredag 8. februar 2019 kl: 09:56


Eldrevne færger og navneskiftet til ForSea gav ny vækst på Helsingør-Helsingborg overfarten i 4. kvartal 2018. Antallet af gående og tur-passager steg i kvartalet. Antallet af overførte personbiler faldt marginalt, mens der var fortsat vækst i antallet af overførte lastbiler.

”Det var en festdag, da vi i november kunne indvi vores batteridrevne færger og samtidig afsløre vores nye navn. Opmærksomheden op til og efter begivenhederne har været overvældende, og vores mange initiativer for at gøre overfarten både miljøvenlig og oplevelsesrig har båret frugt,” siger Johan Röstin, CEO i ForSea.

Antallet af overførte lastbiler steg i 4. kvartal med knap to procent til 112.000. Antallet af afgange udgjorde godt 12.300, lidt flere end i 4. kvartal 2017. Præcisionen var meget høj, og kapacitetsudnyttelsen på bildækket var næsten på niveau med 4. kvartal 2017, uanset den samlede kapacitet er forøget med tre procent efter udvidelsen af Hamlets sejlplan.

ForSea overførte 260.000 personbiler i 4. kvartal 2018 mod 265.000 i samme kvartal 2017, et fald på knap to procent. Det samlede antal passagerer steg til knap 1,5 millioner i kvartalet fra 1,44 millioner i sammeperiode 2017.

Stigningen skyldes i vid udstrækning de mange aktiviteter, som har tiltrukket et stigende antal gående og tur-passagerer op til og efter ændringen af overfartens navn til ForSea.

Bustrafikken på ruten udgjorde 2.400 overførte enheder i 4. kvartal 2018, et fald fra 2.600 i samme kvartal året før.

I 4. kvartal 2018 indviede ForSea de to færger Aurora og Tycho Brahe som verdens største batteridrevne passagerfærger. På miljøområdet har der været øjeblikkelige effekter af de to store færgers overgang til batteridrift den 8. november.

”Vi har reduceret ForSea’s samlede energiforbrug i kvartalet, og målt på hele kvartalet er vores CO2 udledning reduceret med 29 procent i forhold til 4. kvartal 2017, hvilket er meget tilfredsstillende,” siger Johan Röstin.

Kilde: ForSea


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Royal Arctic Line får grønt lys til samarbejde
- Lauritzen Fonden kan takke DFDS
- Kinesisk genbrug rammer shipping
- Gigant rederi risikerer “katastrofe”
- Scorpio Bulkers styrker likviditeten
- Nyt dansk rederi modtager første skib
- Norden fortsætter frasalg af tonnage
- Eldrift halverer udledning på Øresund
- Maersk advarer mod staters indblanding
- Digital alliance blandt redere på plads
- Dansker ny topchef i Avance Gas
- Tragedie: To børn også fundet druknet


Dagens mest læste

- Bel Air vinder stor helikopter kontrakt
- Damen fik underskud for første gang i 15 år
- Kongelig deltagelse ved 100-års jubilæum


Ugens mest læste

- Tyrkisk flydedok brækket i to dele
- Beha-familien sætter kurs mod nord
- Gigant rederi risikerer “katastrofe”
- Spansk patrulje befrier kapret skib
- Thrustere til verdens største krydstogtskibe
- Tragedie: To børn også fundet druknet
- Mærsk-familien tjente og tabte milliarder
- Svitzer-mandskab vil ikke arbejde gratis
- Nyt dansk rederi modtager første skib
- Nyt system skal spare brændstof for Maersk
Klik venligst
Klik venligst