danskerederier.gif

Frømænd og jægersoldater går sammen

Frømænd og jægersoldater går sammen

Mandag 11. februar 2019 kl: 15:11


Forsvarets elitesoldater - Frømandskorpset og Jægerkorpset - skal fremover gennemgå en fælles basisuddannelse hvor de undervises i basale militære færdigheder, inden de går i gang med uddannelsen i de respektive specialkorps.

”En fælles uddannelse giver god mening på mange måder. Blandt andet fordi der allerede er en del af de to korps’ metoder og kompetencer, der overlapper hinanden”, siger chefen for Specialoperationskommandoen, generalmajor Peter Boysen.

En del af den fælles uddannelse er svømmeundervisning, som foregår i Frederikshavn.

I 2018 blev det besluttet, at der skulle laves en ny uddannelsesstruktur for ansøgere til Forsvarets specialoperationsstyrker. Den nye uddannelsesstruktur indeholder to væsentlige nye tiltag – civile kan nu også søge ind til Jægerkorpset, og nogle af faserne i uddannelsen foregår i samspil mellem de to korps.

”Én uddannelse med fælles forløb vil skabe mere sammenhæng og give soldaterne bedre forståelse for og indblik i hinandens metoder og evner, og derudover udnytter uddannelsen de samlede ressourcer bedre”, siger Peter Boysen.

Igennem hele uddannelsen vil aspiranterne blive vurderet af Jægerkorpsets og Frømandskorpsets instruktører, så det i efteråret til sidst kun er de bedst egnede aspiranter og elever, der bliver optaget i et af de to korps.

At basisuddannelsen i Frederikshavn er fælles ses blandt andet i svømmebassinet, hvor Frømandskorpsets instruktører har overtaget en del af undervisningen for Jægerkorpsets aspiranter. Tilsvarende har Jægerkorpsets instruktører ansvaret for dele af undervisningen i eksempelvis felttjeneste og orienteringslærefor begge af korpsenes aspiranter og elever.

Undervejs i uddannelsen vil aspiranter fra Jægerkorpset og elever fra Frømandskorpset møde hinanden til fælles uddannelse flere gange, men der vil også være faser, hvor Jægerkorpsets uddannelse foregår ved Jægerkorpset i Aalborg og uddannelsen ved Frømandskorpset forgår på Marinestation Kongsøre, hvor Frømandskorpset hører til.

Kilde: Forsvaret


-

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Græsk sømandskab når det er bedst
- Nepal etablerer eget skibsregister
- Danmark på vej mod nye krydstogtrekorder
- Australien bygger ubåde for 250 mia. kr.
- Frømænd og jægersoldater går sammen
- Verdens ældste sejlførende tankskib sælges
- Fiskere drev i 16 timer efter brand på kutter
- 156 gigantiske møllevinger på et enkelt skib
- Nyt angreb på Sea Shepherd
- 2.275 migranter døde i Middelhavet 2018
- Danske roere først i mål over Atlanten
- God mulighed for strandingsauktioner


Dagens mest læste

- Reparation af Olga Maersk trækker ud
- Ny færgeføreruddannelse rykker nærmere
- Stellar Daisys dataoptager bjærget
- To arbejdere omkommer i brand på værft
- Grundstødt bulker forurener ørige


Ugens mest læste

- Græsk sømandskab når det er bedst
- Krydstogtskib smadrer kajanlæg i San Juan
- Spansk krigsskib provokerer ved Gibraltar
- Gamle statsisbrydere ophugges snart
- Fragtskib kolliderer med færge
- Australien bygger ubåde for 250 mia. kr.
- Norsk fregat klar til at blive hævet
- Maersk Honam sektion på vej til HHI
- Fregat-værft varsles om muligt sagsanlæg
- Island indsætter elfærge på krævende rute
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst