Klik venligst
danskerederier.gif

Dansk - svensk søkabel er repareret

Dansk - svensk søkabel er repareret

Fredag 22. februar 2019 kl: 11:00


En 24 timers test blev torsdag, afsluttet. Dermed er det 400 kV-kabel mellem Danmark og Sverige, som siden 8. januar 2019 har været ude af drift, igen klar til at blive taget i brug. Kablet lækkede olie, og hullet var ikke nemt at finde. Det skal nu spules tilbage i havbunden.

Det 35 år gamle kabel blev taget ud af drift, da det lækkede olie. Olie er en del af isoleringen i kabler fra de årgange, og selv om olien har en konsistens som tynd madolie og opløses over tid, så skal det ikke ud i havmiljøet. Derfor begyndte Energinet straks at opsamle olien og forsøge at finde lækagen, bl.a. med dykkere og flere skibe i Øresund.

Skaden var dog ikke nem at finde. Olien sivende nemlig ud helt andre steder, end der hvor hullet ind til olieisoleringen var opstået. Fra hullet flød olien nemlig under kablets beskyttende yderkappe, inden det sivede ud. Noget af olien sivede ud flere kilometer fra fejlstedet. Det tog derfor lang tid før fejlen blev fundet 1,32 kilometer fra den danske kyst.

Gentagne gange blev kablet hævet fra søbunden til skibet H.P. Lading, hvorefter et stykke af kablet blev frosset, så olien i kablet dannede en is-prop. På den måde kunne man konstatere, om det var på den ene eller anden side af is-proppen, trykket faldt, fordi olien sivede ud. På den måde blev fejlen efter en stribe frysninger langsomt indkredset.

Det viste sig, at der på 26 meter dybt vand var en cirka 1,5 cm lang revne i kablets blykappe, der holder isoleringsolien inde og saltvand ude. Nogle af de stålbånd, der er viklet om blykappen for at holde den på plads, var ødelagt. De kan derved have gnavet et hul i blykappen.

Årsagen til skaderne er endnu ikke klarlagt. De defekte dele skal nu undersøges på laboratorium. Energinet har ikke tidligere oplevet den type fejl på et søkabel. Ofte opstår fejl i kablerne når et anker eller lign. beskadiger kablet og skaber en kortslutning, eller kortslutningen sker ved en fejl inde i kablet.

Kablet blev 15. februar repareret, og 20. februar blev der igen sat spænding på. Da der efter 24 timer ikke var indtruffet fejl, er kablet nu igen klar til drift. Det skal dog først spules ned i havbunden, så det igen ligger beskyttet.

Kilde: Energinet.dk


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Bladt Industries lander ny ordre til USA
- Norsk rigselskab går konkurs
- Maersk Valiant hives ud af mølposen
- Norsk rigselskab på randen af konkurs
- Ørsted vinder stort udbud i USA
- Solstad Offshore får ny frist af kreditorer
- Total afskediger 200 ansatte i Esbjerg
- Gigant napper to platforme på en uge
- Maersk Innovator forlænget på Buzzard
- Esbjerg samler europæiske energiministre
- Maersk Drilling med i elite-aktieindeks
- Greenpeace border britisk borerig


Dagens mest læste

- Norsk rigselskab går konkurs
- Fragtskib langt om længe trukket fri
- Forargelse i Folketinget over Dan-Bunkering
- Mette Frederiksen klar til at danne regering
- Stort fald i antallet af sunkne skibe


Ugens mest læste

- Holy Shit! - For sent på den…
- Det kan man da kalde en møg-dag…
- Elbe nr 5 tjekkes af danske eksperter
- Trump koster Miami´s “Big Three” kassen
- Endnu flere tons kokain fundet på MSC-skib
- Norsk fregat bliver solgt til ophugning
- Maersk Drilling har solgt Giant
- Total afskediger 200 ansatte i Esbjerg
- To rederier på vej med mega-ordrer
- Indien sender krigsskibe til Oman Bugten
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst