Klik venligst
danskerederier.gif

Mere dansk design i krydstogtskibe

Mere dansk design i krydstogtskibe

Torsdag 28. februar 2019 kl: 11:04


Danish Cruise & Ferry Group står i spidsen for et nyt projekt: Onboard Danish Design, der skal skabe grobund for et nyt eksporteventyr ved at hjælpe danske design- og interiørvirksomheder ind på krydstogtmarkedet, der er i enorm vækst i disse år.

”Danske virksomheder mestrer og er anerkendt internationalt for at kombinere design med et bæredygtigt fokus, og med bæredygtige løsninger ombord kan rederne give passagererne en ekstraordinær oplevelse, som er et vigtigt element i turistbranchen. Vi har en række virksomheder, som leverer til industrien og har knækket koden til branchen, men der er et stort potentiale for, at endnu flere danske leverandører kan få en bid af kagen. Det potentiale skal projektet forløse”, siger Ulrik Dahl, CEO, Eksportforeningen, der står bag Danish Cruise & Ferry Group.

Krydstogtindustrien er den hurtigst voksende del af den globale turismeindustri, og der er stor efterspørgsel efter løsninger og produkter, som kan løfte oplevelsen til nye højder for de mange turister verden over.

”Projektet vil hjælpe danske virksomheder med at skabe forretning på et nyt eksportmarked, og det vil bidrage til et større dansk fodaftryk i en industri med et enormt potentiale. Krydstogtindustriens krav, kunder og salgsprocesser adskiller sig væsentligt fra landbaserede projekter, og det nye initiativ skal derfor ruste virksomhederne til at tage springet over i en, for dem, ukendt industri”, siger adm. direktør Thomas Hofman-Bang fra Industriens Fond om baggrunden for at støtte projektet med 4,5 mio. kroner som led i fondens fokus på at skabe nye globale samarbejder til gavn for dansk erhvervsliv.

Projektet går nu ind i sin første fase, og her får virksomhederne mulighed for at høre mere på en række informationsmøder landet over. Herefter følger en afklaringsfase, hvor Eksportforeningen stiller op med erfaring, kendskab og indsigt i krydstogtindustrien og viden om, hvad der skal til for at starte eksport til et nyt kundesegment, som krydstogtindustrien er for de danske design- og interiørleverandører.

Næste skridt er individuelle og skræddersyede afklaringsforløb til de mindre og mellemstore virksomheder, som er klar til at gå skridtet videre og få hul på et nyt eksportmarked. Da det er svært at starte eksport, vil virksomhederne få et løft på en række parametre, der inkluderer kompetencer og ny viden, så flere danske virksomheder bliver leverandører til krydstogtindustrien og derigennem skaber øget salg fra dansk side.

Kilde: Eksportforeningen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Fayard får bøde på 80.000 for dødsulykke
- Eksplosion på skrotværft koster igen liv
- Lukning af fabrik dyr for Maersk Container
- Hirtshals Yard får markant indsprøjtning
- Ny MAN-chef har fokus på CO2 neutralitet
- Dansk maritim forskning på klar førsteplads
- Medie: VW vil sælge MAN Energy Solutions
- Vestas henter ny topchef i Hempel
- EUC Nords maritime læringsmiljø navngivet
- Nedsat arbejdstid på Flensborg Værft
- Skibskopi skal gøre det mere realistisk
- Leveranceproblemer sender Karstensen ned


Dagens mest læste

- Nyt lys over tragisk ulykke på Maersk-skib
- Krængende MSC-containerskib evakueret
- Fayard får bøde på 80.000 for dødsulykke
- Maersk: "Vi har fået en god start på 2019"
- Maersk vil tilbagekøbe aktier for 10 mia. kr


Ugens mest læste

- 2. officer falder overbord fra Maersk-skib
- Ni år gammelt containerskib skrottes
- Maersk bestiller op til ti nye feeder-skibe
- Povl Anker skal males i 1978-farver
- Transportbånd kollapser over skib
- Fejlskøn og kursændring skyld i kæntring
- Undervandsdroner kan have placeret miner
- Ny hurtigrute på vej i ø-havet
- Vraget af det sidste slaveskib fundet
- Incat bygger verdens største alu-katamaran
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst