Klik venligst
danskerederier.gif

Hempel får kæmpebøde for bestikkelse

Hempel får kæmpebøde for bestikkelse

Mandag 4. marts 2019 kl: 14:09


Den danske malingkoncern Hempel har vedtaget en bøde på 197,5 millioner kroner for årelang og systematisk bestikkelse i koncernens datterselskaber i Tyskland og flere andre lande primært i Asien.

Det oplyser chefanklager Per Fiig fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

”Der er tale om den største bøde i SØIKs historie. Bødens størrelse afspejler kriminalitetens grovhed, idet bestikkelsen er foregået systematisk, forsætligt og gennem en længere årrække”, siger Per Fiig om bøden til den danske koncern, som primært producerer maling.

Bestikkelsen er blandt andet foregået ved, at kunder systematisk har fået gaver, penge eller andre fordele for netop at vælge koncernens produkter og ydelser. Den samlede bestikkelsessum er opgjort til cirka 95 millioner kroner.

”Bestikkelse i forretningsforhold er en samfundsskadelig forbrydelse, der undergraver den frie konkurrence. Det er store beløb, og det er foregået gennem lang tid”, siger Per Fiig fra SØIK.

Det var koncernen selv, der i 2017 meldte sig selv.

Sagen er afgjort ved, at koncernen ved et retsmøde i Retten i Lyngby fredag eftermiddag den 1. marts 2019 tog imod en bøde, som var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Koncernen har samarbejdet med anklagemyndigheden under sagens opklaring, oplyser chefanklager Per Fiig.

Koncernens datterselskab i Tyskland har i øvrigt erkendt sig skyldig i lignende forhold i koncernens tyske datterselskab og har indgået forlig med de tyske myndigheder ved betaling af en bøde på 3 mio. euro.

Der pågår fortsat efterforskning i sagen, men med denne bøde er sagen mod Hempel afsluttet.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Fayard får bøde på 80.000 for dødsulykke
- Eksplosion på skrotværft koster igen liv
- Lukning af fabrik dyr for Maersk Container
- Hirtshals Yard får markant indsprøjtning
- Ny MAN-chef har fokus på CO2 neutralitet
- Dansk maritim forskning på klar førsteplads
- Medie: VW vil sælge MAN Energy Solutions
- Vestas henter ny topchef i Hempel
- EUC Nords maritime læringsmiljø navngivet
- Nedsat arbejdstid på Flensborg Værft
- Skibskopi skal gøre det mere realistisk
- Leveranceproblemer sender Karstensen ned


Dagens mest læste

- Nyt lys over tragisk ulykke på Maersk-skib
- Krængende MSC-containerskib evakueret
- Fayard får bøde på 80.000 for dødsulykke
- Maersk: "Vi har fået en god start på 2019"
- Maersk vil tilbagekøbe aktier for 10 mia. kr


Ugens mest læste

- 2. officer falder overbord fra Maersk-skib
- Ni år gammelt containerskib skrottes
- Maersk bestiller op til ti nye feeder-skibe
- Povl Anker skal males i 1978-farver
- Transportbånd kollapser over skib
- Fejlskøn og kursændring skyld i kæntring
- Undervandsdroner kan have placeret miner
- Ny hurtigrute på vej i ø-havet
- Vraget af det sidste slaveskib fundet
- Incat bygger verdens største alu-katamaran
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst