København vært for maritime FN-konference
Det første globale møde op til FNs Tiår for Havforskning for Bæredygtig Udvikling, afvikles på dansk grund - nærmere bestemt i Nationalmuseet i København fra den 13 -15 maj. . Målet er at sikre at de mål der er sat i FNs 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling kan nås.
Mødet er den første store begivenhed i FNs Tiår - fra 2021-2030 - som er et initiativ på tværs af hele FN-systemet, for at stimulere og sikre, at havforskning, data om havet og informationsudveksling understøtter en bæredygtig udvikling og forvaltning af det marine miljø.
Det er første gang siden 1960 at Danmark er vært for en FN-konference om havet.
Det er ambitionen at dette internationale møde skal formulere fælles fremtidige forskningsparadigmer og finansieringsdagsordener for havforskning og forvaltning for perioden 2021-30.
Det er en meget ambitiøs, usædvanlig og omfattende opgave at være vært for denne FN-begivenhed. Der er derfor behov for støtte fra stærke relevante offentlige og private partnere i Danmark med interesse i bæredygtig udnyttelse af havmiljøet, bevarelse af marin biodiversitet og en bæredygtig fremtid for vores blå planet.
Virksomhed der har interesse i og mulighed for at støtte initiativet kan kontakte Athena Trakadas, athena.lynn.trakadas@natmus.dk
Maritime Danmark er mediepartner.
Du kan læse mere om FNs Tiår for Havforskning for Bæredygtig Udvikling HER