Spansk patrulje befrier kapret skib
Det nigerianske skib opførte sig mærkeligt. Og så observerede mandskabet på den spanske flådes patruljefartøj Serviola en mindre båd i nærheden. Det skærpede deres mistanke. Da det nigerianske fartøj så heller ikke svarede på radioen, var det tid til action.
Chefen på det spanske patruljefartøj kommanderede to mindre RIB-fartøjer i vandet for at undersøge det nigerianske skib nærmere. “Da vi nærmede os skibet, fik vi fortsat ingen svar fra skibet og så, at det fjernede sig,” forklarede chefen på Serviola til spansk radio.
Da mandskabet ombord på de to RIB´s nåede frem, kunne kaptajnen fortælle dem, at skibet var blevet kapret fire dage tidligere af ni pirater bevæbnet med AK-47 rifler. Under opkaldene fra Serviola til skibet, havde piraterne peger deres rifler mod kaptajnen og beordret ham til ikke at svare.
Men de blev skræmt af Serviolas vedholdenhed - og flygtede inden besætningsmedlemmer fra patruljefartøjet nået frem. Med sig havde de alle de penge og værdigenstande, de havde stjålet fra de 12 besætningsmedlemmer ombord på det nigerianske skib.
Efter at have modtaget proviant fra Serviola, sejlede skibet til Lagos, Nigeria.
Se videoen fra hændelsen herunder.
El patrullero 'Serviola' @armada_esp libera a un buque mercante de bandera nigeriana de un secuestro de un grupo de nueve piratas. Aquí 👇 las imágenes desde el buque español, en labores de Vigilancia y Seguridad Marítima en el Golfo de Guinea
— Estado Mayor Defensa (@EMADmde) April 10, 2019
Más info👉https://t.co/Vx2EibHciZ pic.twitter.com/cLu4TMNyPs
Kilde: Maritime Executive