Svitzer udvider aktiviteterne i Brasilien
Det danske rederi Svitzer tilføjer nu to slæbebåde til sin brasilianske forretning. Svitzer har indtil nu haft fokus på den sydlige del af landet, mens de to nye slæbebåde indsættes i Vitoria, der ligger i den nordøstlige del af Brasilien
”Vi følger vores kunder nordover”, siger Rutger Thulin, CEO for Svitzer i Brasilien.
Etableringen i Vitoria er starten på anden fase i Svitzers ekspansion i Brasilien. Første fase blev indledt i 2015 med fokus på de sydlige havne Paranagua, Santos, Rio Grande, Sao Francisco do Sul og Itapoa.
De to ny slæbebåde i Vitoria er Svitzer Elias D and Svitzer Joaquim R, begge bygget i Detroit. De er 32 meter lange og 11 meter brede, og har et bollard pull på mere end 70 tons.
Med indsættelsen af de nye skibe råder Svitzer nu sammenlagt over 14 bugserbåde i Brasilien. På verdensplan udgør rederiets flåde mere end 430 skibe.
Redaktionen