Vanskeligheder overvundet: Ellen testes
Det holdt hårdt med thrustere, der brød sammen, men med hjælp udefra lykkedes det alligevel i dag at tage hul på testsejladserne af elektriske Ellen, der skal indsættes på ruten mellem Ærø og Fynshav.
Medarbejdere fra Søfartsstyrelsen og klasseselskabet kunne i dag gå ombord på Ellen og sammen med færgens faste stab tage ud på den første af fire testsejladser.
Testen kan gennemføres, fordi det konkurrerende ÆrøExpresssen har udlånt to thrustere fra deres egen kommende færge til Ellen.
ÆrøExpressen er i øjeblikket på slæb fra et værft i Riga til Hvide Sande værftet, der skal færdiggøre skibet. Slæbet er dog blevet forsinket af det hårde vejr og ligger i øjeblikket i læ i Aalbæk Bugt. Forud for testsejladserne af Ellen har Søby Værft offentliggjort en række videoer, der viser rundt på den nye færge.
Se videoerne her. Udsigten fra solsækket på Ellen. Tag med på rundtur i salonen på Ellen. Under dæk på Ellen. En tur rundt på broen på Ellen inden afgangen.