Klik venligst
danskerederier.gif

Nyt lys over tragisk ulykke på Maersk-skib

Nyt lys over tragisk ulykke på Maersk-skib
ITF mener, at 2. styrmanden på Maersk Patras var i gang med farligt arbejde, da han faldt overbord.

Fredag 24. maj 2019 kl: 13:55


Da 2. styrmanden på Maersk Patras i søndags faldt overbord, var han i gang med at arbejde med fastgørelse af containere ombord på skibet. Det siger en inspektør fra ITF efter at have talt med besætningsmedlemmer ombord.

Den internationale sammenslutning for transportarbejdere, (ITF), har opfordret de canadiske myndigheder til at forbyde den type arbejde, mens skibe er på vej ad St. Lawrence floden, som det var tilfældet med Maersk Patras.

“Det er en tragisk situation for denne søfarendes familie, venner og de øvrige besætningsmedlemmer ombord på Patras og desværre er vores værste frygt for farerne for sømændene ved at surre last på Saint Lawrence, blevet til virkelighed,” siger Peter Lahay, der er ITF-koordinator i Canada og fortsætter:

“De første rapporter indikerede, at ulykken skete, mens en lods-stige blev hejst ned, men efter at have talt med besætningen og foretaget flere undersøgelser, har vi fastslået, at det ikke var tilfældet. Den pågældende var i færd med at arbejde med en fire meter lang fastgørelses stang (til containere, red.), da han faldt overbord.”

Han siger videre, at ITF nu vil afvente resultaterne af den officielle undersøgelse af ulykken.
“Men vores indledende undersøgelser rejser alvorlige spørgsmål omkring træthed blandt besætningsmedlemmerne og sikkerhedsprocedurerne ombord, som vi behøver svar på,” siger Peter Lahay.

Ulykken skete omkring kl. 09.30 lokal tid, søndag, i Saint Lawrence floden ud for Quebec. Flere skibe hjalp sammen med helikoptere Maersk Patras med eftersøgningen, der blev koordineret af den canadiske kystvagt.

Maersk meddelte mandag, at den omfattende eftersøgning var forløbet uden resultat og var blevet indstillet.
Samtidig understregede rederiet, at det vil samarbejde fuldt ud med myndighederne i opklaringen af den tragiske ulykke.

Kilde: TradeWinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Italien åbner igen op for migranter
- Droneangreb kan ramme tankmarkedet
- Det kan tage måneder at fjerne bilskib
- Anke mod rederisamarbejde afvist
- Russisk skib tilbageholdt af Søfartsstyrelsen
- Unifeeder oplever fremgang for Short Sea
- Mest værdifulde brands: Maersk rykker op
- Nedbringelse af CO2 er et fælles ansvar
- Johnson-regeringen har fremlagt worst-case
- Eftersøgning stoppet - 25 mand frygtes døde
- 0-emission vil fordoble fragtpriserne
- Dansk og tysk rederi åbner fælles kontor


Dagens mest læste

- Droneangreb kan ramme tankmarkedet
- Ny pressechef hos Danske Maritime
- Italien åbner igen op for migranter


Ugens mest læste

- Video: Mærsk-skibe forliser ud for Frankrig
- Værdifulde mineraler fundet ud for Grønland
- Video: Bugserbåd vædrer udflugtsbåd
- Det kan tage måneder at fjerne bilskib
- Fire savnes efter kæntring
- Trosse sprang og dræbte kaptajn
- Ny beslutning: Vil selv bygge 10 megaskibe
- De sidste fire besætningsmedlemmer reddet
- Russisk skib tilbageholdt af Søfartsstyrelsen
- Briterne kopierer OMT-design på fregatter
Klik venligst
Klik venligst