Ro-pax brænder op på værft
Ti mennesker blev kvæstet, da en voldsom brand i går hærgede en ro-pax færge på Karimun Marine værftet i Indonesien. En video viser, hvordan branden bredte sig meget hurtigt, mens arbejderne på en færge ved siden af flygter.
Den 560 gt store ro-pax færge KMP Sembilang stod på land, da branden brød ud. De kvæstede rapporteres at have fået brandsår og blev bragt det et nærliggende hospital.
Det lykkedes først efter flere timers indsats brandfolkene at få slukket branden. Men skibet stod tilbage som et udbrændt vrag.
Færgen er ejet af ASDP, der er Indonisiens største privatejede færgeselskab med en flåde på mere end 100 ro-pax færger, der alle er mindre skibe med åbent dæk, der opererer på korte ruter mellem øerne.
Branden er blot endnu en på et værft i Indonesien, der er præget af dårlige sikkerhedsforhold.
Kilde: TradeWinds