Klik venligst
danskerederier.gif

Ny rapport om bæredygtig blå økonomi

Ny rapport om bæredygtig blå økonomi
Foto: Danske Maritime

Onsdag 4. september 2019 kl: 14:02


OECD har udgivet en ny rapport om bæredygtig blå økonomi: ”Rethinking Innovation for a Sustainable Ocean Economy”, der følger op på den meget omtalte OECD rapport ”The Ocean Economy in 2030”. Rapportens forfatter Claire Jolly har netop været i Danmark.

Tirsdag deltog Claire Jolly i et arrangement i København, arrangeret af Danske Maritime og MAN Energy Solutions.

”Den blå økonomi vokser, og der er stigende brug for at se på tværs af de brancher, der spiller sammen. I vores undersøgelse har vi dannet os et langt bedre overblik end tidligere på tværs af de mange, mange aktører, og vi ser en række bekymrende tendenser i udnyttelsen af verdenshavene. Derfor understreger vi, at det er et fælles ansvar på tværs af brancher og lande at finde de bedst mulige løsninger med bæredygtighed som omdrejningspunkt”, sagde Claire Jolly, Senior Policy Analyst Head, Ocean Economy Group / OECD

”Vi kommer til at følge udviklingen tæt, for den blå økonomi er i vækst, men for verdenshavene og den maritime verden er det ikke en mulighed, at vi gør, som vi plejer. Verdenshavene er under stort pres, og der skal nytænkning, innovation og politiske prioriteringer til, når vi skal sikre en sund fremtid for de maritime økosystemer og klodens fremtid i det hele taget”, sagde Claire Jolly.

Jenny N. Braat, adm. direktør i Danske Maritime, er enig i at samarbejde er vejen frem.

”Vi bør fortsat være frontløbere i Danmark, men det skal gøres langt mere økonomisk attraktivt og muligt at udvikle og afprøve ny teknik. En bæredygtig fremtid for havmiljøet kræver en global enighed om, at vi er nødt til at prioritere forskning og innovation. Det er simpelthen en nødvendig udgift for at sikre fremtiden, hvilket understreges tydeligt af rapporten fra OECD, som giver det store overblik over den blå økonomi og havenes tilstand i bred forstand”, siger Jenny N. Braat.

”Samtidig er et endnu stærkere tværgående samarbejde i Danmark om at udvikle den maritime sektor helt afgørende – også samarbejde med områder udenfor det maritime, for eksempel uddannelsesinstitutioner og kommuner. Verden over får vi brug for at udnytte havenes ressourcer og naturens kræfter mere, men det skal ske bæredygtigt!”.

Den nye rapport bygger videre på OECD’s tidligere udgivelse ”The Ocean Economy in 2030”, som afdækkede det meget store vækstpotentiale i den blå økonomi og belyste dets rolle for fremtidig innovation, beskæftigelse, energiforsyning, miljø, klimaændringer og fødevaresikkerhed.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Svindel-beskyldninger førte til ransagninger
- Danske Maritime støtter grøn aftale
- VMS Group åbner værksted i Vestafrika
- Fusion kan betyde endnu større afkast
- Hempel går med i Getting to Zero Coalition
- Wärtsilä taber på færre scrubber-ordrer
- Rustede scrubbere kan være ny forretning
- Kina øger fokus på maritim industri
- Travlhed i dansk ballastvand test-center
- Kendte shippingfolk investerer i Bawat
- Glem ikke vedligehold i den grønne bølge
- Folketing kan sikre Danmarks styrkeposition


Dagens mest læste

- MSC bekræfter ny dansk topchef
- Maersk overvejer ny ledelsesstruktur
- Saudiarabisk slæbebåd angrebet ved Yemen
- Tina Revsbech skifter til canadiske Fednav
- Stena har taget levering af Stena Estrid


Ugens mest læste

- Blot en skibslængde fra grundstødning
- Containerskib mistede styringen - bum!
- Krydstogtskib får overhaling til 1,1 mia. kr.
- Køb Harald Blåtand for en slik
- Medie: Søren Toft bliver CEO i MSC
- Er skibet der ikke kan synke på vej?
- Væk i 75 år. Nu fundet i japansk farvand
- DFDS tester nyt vindsystem fra Econowind
- Passagerer evakueret fra færge i havsnød
- Stena Line har taget levering af super RoPax
Klik venligst
Klik venligst