Hangarskib fundet på 5.490 meter vand
Et af de ialt fire japanske hangarskibe, der blev sænket under et af et af 2. Verdenskrigs afgørende slag, der fandt sted ved Midway-øerne i Stillehavnet i juni 1942, er nu lokaliseret. Hangarskibet IJN Kaga blev fundet af forskningsskibet RV Petrel ved hjælp af højfrekvent sonar.
814 søfolk ombord blev dræbt ved sænkningen af Kaga, der blev fundet i området Papahanaumokuakea Marine National Monument. Det 260 meter lange skib kom i tjeneste i den japanske flåde i 1927 og deltog blandt andet i angrebet på Pear Harbor i 1941.
Forskningsskibet Petrel blev oprindeligt bygget på Vard værftet i Noge til Subsea 7, der imidlertid solgte det i 2017 til den nu afdøde Microsoft medstifter Paul Allen, der tog initiativ til ekspeditionerne efter krigsvrag fra 2. Verdenskrig
Ud over sonar råder Petrel også over miniubåde i eftersøgning efter de gamle vrag.
Slaget ved Midway, hvor Kaga blev sænket i amerikanernes voldsomme kamp mod japanerne, er nu blevet til en film "Midway", der får premiere i danske biografer 7. november.
Se en trailer fra filmen om det voldsomme søslag her:
Kilde: Paulallen.com