Klik venligst
danskerederier.gif

MSC blandt største udledere af CO2 i EU

MSC blandt største udledere af CO2 i EU

Mandag 9. december 2019 kl: 08:00


Verdens næststørste containerrederi, MSC, kom i 2018 ind på listen over de største udledere af CO2 i EU. Rederiet kommer ind på 8. pladsen på listen, der ellers domineres totalt af kulfyrede elværker, skriver miljøorganisationen Transport & Environment på baggrund af en ny undersøgelse.

MSC udledte i forbindelse med deres skibes sejladser til og fra EU i alt 11 mio. tons CO2, hvilket altså rækker til en 8. plads på listen efter syv kulfyrede kraftværker.

Undersøgelsen er ifølge organisationen lavet på baggrund af skibenes indberetninger til EU om deres brændstofforbrug, der skal gøre EU i stand til at få et bedre billede af sektorens udledning aff drivhusgasser.

Organisationen skriver videre, at den samlede udledning af CO2 fra skibsfarten, der i undersøgelsen tilskrives Holland, Belgien, Norge Letland og Estland i 2018 var større eller sammenlignelig med udledningen fra alle biler i disse lande.

Analysen viser også, at 20 pct. af CO2 udledningen i undersøgelsen stammer fra skibe, der transporterede fossile brændstoffer som kul, olie og LNG.

Transport & Environment kritiserer, at skibsfarten ikke er omfattet af EU´s kvotesystem for CO2-udledning og hævder, at skibsfarten slipper for årlige udgifter på 24 mia. euro, fordi den ikke betaler brændstofafgifter.

Ifølge undersøgelsen udledte den europæiske shipping sektor omkring 139 mio. tons CO2 i 2018.
Blandt containerrederierne kommer Maersk ind på en 2. plads (8,2 mio tons CO2) efter MSC med CMA CGM (5,7 mio. tons) og Hapag-Lloyd (4,3 mio. tons) på 3. og 4. pladsen.

Kilde: Transport & Environment


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Oslofjord får stor overhaling på Fayard
- DFDS ro-ro klar til at afvise piratangreb
- Ny kæmpekran på vej til Danmark
- DMF indgår samarbejde med Shipec China
- Ny lavsvovlsolie skaber øgede aflejringer
- Lodser advarer mod ofte anvendt lejdertype
- Besætning forlader synkende tankskib
- Singapore screener nu for ny coronavirus
- United Heavy Lift overtager ni skibe
- Containerskib jagtet af skydende pirater
- Endnu et containerskib i brand
- Nyt initiativ skal trække kvinderne til


Dagens mest læste

- Se norsk sømandskab når det er bedst
- Oslofjord får stor overhaling på Fayard
- Ingen vil købe MAN Energy Solutions


Ugens mest læste

- Vild video af en voldsom dag på søen
- Besætning forlader synkende tankskib
- Tyra-renovering ramt af betalingsstandsning
- Lodser advarer mod ofte anvendt lejdertype
- Ny kæmpekran på vej til Danmark
- Så slap de endelig af med gammel skude
- Endnu et containerskib i brand
- Farvel til Søfartsstyrelsens Jens Sørensen
- DFDS ro-ro klar til at afvise piratangreb
- Et af verdens ældste skibsværfter lukker
Klik venligst
Klik venligst