Maersk top blandt de mest indflydelsesrige
I Lloyds Lists årlige opgørelse over de 100 mest indflydelsesrige i global shipping indtager Søren Skou, CEO i A.P. Møller - Maersk og Robert Uggla, CEO i A.P. Møller Holding 3. pladsen, kun overgået af to kinesiske topchefer og af generalsekretæren i IMO, Kitack Lim.
Det er Xu Lirong, topchefen i verdens absolut største shipping-foretagende Cosco Shipping, der deler førstepladsen på årets top 100 liste med Li Jianhong, der er topchef i det ligeledes statskontrollerede China Merchants Group.
2. pladsen indtages af IMO´s generalsekretær, Kitack Lim, mens de to topfolk fra Maersk altså kommer ind på tredjepladsen.
Den franske Saadé-familie, der ejer CMA CGM kommer ind på 6. pladsen, mens vi skal helt ned på 16. pladsen for at finde Aponte-familien, der ejer verdens næststørste containerrederi, MSC, der som bekendt sætter den tidligere COO i Maersk, Søren Toft, i spidsen for containeraktiviteterne, når han er fri af sin kontrakt - formentlig omkring 1. december næste år.
En anden dansker, Rasmus Bach Nielsen, der er topchef i Trafigura, indtager 14. pladsen som den bedst placerede dansker efter Skou og Uggla.
Se hele listen HER
Redaktionen