OOCL-topchef rykker til bestyrelsen
Som en naturlig konsekvens af Cosco´s køb af Orent Overseas Container Line (OOCL) i fjor, træder Andy Tung nu tilbage fra posten som co-CEO i det Hong Kong baserede rederi. Han forbliver dog som medlem af bestyrelsen.
Tung-familien solgte containerrederiet til Cosco Shipping sidste år for 6,3 mia. dollar. Andy Tung har sideløbende med posten som co-CEO i OOCL udviklet en flåde af bulkskibe i Tung-familiens eget rederi, Island Navigation.
Det får han så mere tid til nu, hvor han kun skal koncentrere sig om bestyrelsesposten i OOCL, der ifølge Cosco vil bevare sin selvstændige identitet efter overtagelsen.
Kilde: Splash.