Maersk Drilling lander aftale med BP
Maersk Drilling har indgået en kontrakt med BP om boring af tre brønde ved Trinidad & Tobago i Caribien. Arbejdet skal udføres af riggen Maersk Discoverer fra juli 2020 og kontrakten har en værdi på omkring 78 mio. dollar, svarende til godt 520 mio. kr.
“Det er åbenlyst spændende for os, at Maersk Discoverer skal til Trinidad for BP, som riggen har udført succesfuldt arbejde for i egyptisk farvand i de seneste seks år. Vi er meget glade for, at BP anerkender Maersk Discoverers kvaliteter med indgåelse af kontrakten for dette nye arbejde,” udtaler Morten Kelstrup, der er COO i Maersk Drilling.
Kontraktsummen dækker udgiften til flytning af riggen fra Egypten til Caribien.
Kilde: Maersk Drilling.