Klik venligst
danskerederier.gif

Kulhavn giver nye muligheder i Aabenraa

Kulhavn giver nye muligheder i Aabenraa

Torsdag 6. februar 2020 kl: 13:12


Aabenraa Havn har købt Ensted Bulk Terminal til overtagelse, når den sidste kulpram har forladt kajen i andet kvartal 2021. Herefter bliver området brugt til udvidelse af Aabenraa Industrihavn og giver plads til nye forretningsmuligheder for havnen.

Den gamle kulhavn, der bl.a. består af 500 meter sammenhængende kajplads med 18 meters vanddybde, er købt af Vattenfall i en handel, der blev underskrevet tirsdag.

Det nyerhvervede område på 163.000 kvadratmeter bliver lagt sammen med de arealer, der blev købt af Dong i 2015 og som i dag udgør Aabenraa Industrihavn. Dermed kommer havnens areal op på 318.000 kvadratmeter, der åbner for nye muligheder for havnen.

“Vi har erhvervet en havneplatform, der ikke blot er unik i Danmark – den åbner også attraktive udviklingsmuligheder for virksomheder i hele Nordeuropa og Østersøområdet. Fra 2021 får Aabenraa Industrihavn for alvor potentialet til at tiltrække nye kunder og nye typer af virksomheder og skabe nye arbejdspladser,” siger formand for havnebestyrelsen for Aabenraa Havn, Erwin Andresen.

Den 18 meter dybe og 500 meter lange havnekaj kan tage imod kæmpestore skibe, men området forventes med den kommende lokalplan som noget særligt at blive godkendt til aktiviteter i miljøklasse 7, som for eksempel omfatter recycling aktiviteter, metalforarbejdning, fremstilling af vindmøller, tung industri og skrot- og affaldssortering mv.

Havnens nuværende kunder, der har aktiviteter i Aabenraa byhavn, bliver også tilbudt plads på det nye område i industrihavnen, der har hurtigere adgang til motorvejen og dermed til Nordtyskland og Syddanmark.

Havnedirektør Henrik Thykjær pointerer, at tilbuddet om flytning vil blive givet på baggrund af eget ønske og en tæt dialog med hver enkelt af Aabenraa Havns kunder.

“Vi har mange hensyn, der skal balanceres. En flytning skal både være ”win” for kunden, ”win” for havnen og ”win” for byen,” siger Henrik Thykjær.

Kilde: Aabenraa Havn


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Beirut:Russisk shipping-millionær i søgelyset
- Voldsom storm river kraner omkuld
- Libanon sætter havne-ansatte i husarrest
- Eksploderet gødning stammede fra skib
- Vanvittig eksplosion smadrer havnen i Beirut
- To vindmølleskibe i Nakskov Havn
- Direktørskifte i Hanstholm Havn
- Faldende godsomsætning i Aarhus Havn
- Besætningsmedlem dræbt af container
- Voldsom brand på Odense Havn
- Geoteam sikrer tunnel på havbunden
- Eimskip nybygning Dettifoss anløber Aarhus


Dagens mest læste

- Beirut:Russisk shipping-millionær i søgelyset
- Voldsom storm river kraner omkuld
- Olielæk truer naturparadis på Mauritius
- Topchef træder tilbage efter Corona-udbrud
- DFDS indfører mundbind for medarbejdere


Ugens mest læste

- Containerskib i havn efter containertab
- Vanvittig eksplosion smadrer havnen i Beirut
- Eksploderet gødning stammede fra skib
- To vindmølleskibe i Nakskov Havn
- Libanon sætter havne-ansatte i husarrest
- Kran kollaps dræber 11 på skibsværft
- Tyra Øst er ankommet til Frederikshavn
- Så er M/F Broen hjemme igen
- Gigantisk løft udført på få sekunder
- Bevæbnet vagt kaprer bulkcarrier
Klik venligst