Blue Water udvider med kontor i Trinidad
Den danske transport- og logistikkoncern Blue Water Shipping åbner nyt kontor i Trinidad for bedre at kunne servicere et voksende antal kunder i Caribien. Det sker blot en måned efter, at koncernen annoncerede åbningen af nyt kontor i Guyana.
”Vi oplever et stigende behov for vores services i denne region, og det er derfor et naturligt skridt for os at åbne kontor i Trinidad. Det gør, at vi er i stand til at servicere eksisterende såvel som nye kunder med vores store udvalg af logistikydelser. Vi vil især fokusere på komplet projektstyring af transport og logistik, da vi har stor erfaring indenfor dette område”, udtaler Brent Patterson, Blue Waters Regional Director for Energy & Projects Americas.
Kilde: Blue Water Shipping