Klik venligst
danskerederier.gif

Business Developer

Business Developer

Mandag 27. april 2020 kl: 12:44


Business Developer til Aabenraa Havn – en virksomhed i vækst og udvikling

Aabenraa Havn står over for betydelige vækst- og udviklingsmuligheder nu og i de kommende år. Havnens nuværende kunder og deres forretning udvikler sig og det stiller krav til havnen som forudsætningsskaber for deres succes på markedet. I løbet af de kommende år overtager havnen det fulde ejerskab af arealerne ved det tidligere Enstedværk. Konkret betyder det en fordobling af havnens areal samt en mangedobling af havnens bygningsmasse. Det stiller krav til havnen, dens ledere og medarbejdere om at opsøge og realisere nye forretningsmuligheder i samarbejde med nuværende og kommende kunder.

Kan du se dig selv drive denne udvikling, er du er vant til at arbejde med store mængder data og kan du udforme skarpe og gennem¬arbejdede analyser og business cases samt formidle dem med stor præcision og professionalisme? Har du et godt overblik, tænker strategisk og kan forudse eventuelle forhindringer og risici? Stortrives du i samspillet med andre og har du let ved at skabe og bevare gode og tillidsfulde relationer? Så er du muligvis Aabenraa Havns nye Business Developer.

Stillingen som Business Developer er nyoprettet og er en spændende mulighed for den datadrevne og analytiske kandidat, der skaber sine resultater i den tætte kontakt med kunder. Du bliver den primære drivkraft bag forretningsudviklingen på havnen i tæt samspil med direktøren, driftschefen og økonomi- og administrationschefen. Et samarbejde som du kan forvente bliver dynamisk, tæt og løbende.

Du får en central opgave i at spotte og etablere kontakt med de virksomheder, der skal udnytte og profitere af de gunstige muligheder, havnen kan tilbyde. Det indebærer et grundigt strategisk forarbejde i form af gennemarbejdede markedsanalyser og business cases samt udarbejdelse af skarpt og troværdigt salgs- og tilbudsmateriale. Det bliver ligeledes din opgave løbende at holde dig orienteret i markedet som en forudsætning for, at havnen hurtigt kan tilpasse sig kundernes behov.

Du inviteres til at blive en del af en virksomhed med 11 personligt engagerede ledere og medarbejdere, der lykkes med at nå de ønskede mål og resultater ved at løfte i flok. Aabenraa Havn er en agil og professionel virksomhed, der tager deres samfundsansvar alvorligt og som hver dag arbejder for at skabe en livgivende havn til glæde for alle i lokalsamfundet og en motor for sund vækst og mange gode arbejdspladser.

Læs meget mere om stillingen og ansættelses¬processen i det uddybende notat HER

Du kan uploade ansøgning og cv på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-07417).
Ansøgningsfristen udløber den 4. juni 2020 kl. 10.00



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Dekksoffiserer til N-O-S Ørsted-skibe i Esbjerg/Grenaa
- Maskinmester/Dualofficer
- Business Developer


Dagens mest læste

- Græsk capesize kolliderer med bulker
- Maersk Drilling erklærer sig fit for fight
- Kriseramte Dof taber 4 mia. nkr i 1. kvartal
- Scan Group leverer igen millionoverskud
- Verdens største på jomfrutur gennem Suez


Ugens mest læste

- Lindø-containerskib hidtil største til skrot
- Strandede krydstogtansatte begår selvmord
- Eksplosion på tankskib fanget på video
- Maersk containerskib ramt af coronavirus
- Se dansk lods på arbejde om natten
- Alarm skræmte tyv fra Maersk-skib
- Containerskib taber 40 containere i hårdt vejr
- Polsk fragtskib angrebet i Guineabugten
- Oslofærger forbliver i havn frem til 17. juni
- Ny DFDS-færge søsat i Kina
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst