Klik venligst
danskerederier.gif

Presset Esvagt skærer i løn og investeringer

Presset Esvagt skærer i løn og investeringer
Foto: Esvagt

Tirsdag 12. maj 2020 kl: 09:48


Esvagt er hårdt presset af et olie- og gasmarked i en historisk lavkonjunktur og Covid-19 pandemien og skærer derfor 15 pct. af lønnen for bestyrelse og direktion, mens den øvrige ledelse følger efter med 10 pct. Kontrakter skal genforhandles og investeringer vil blive udskudt.

Esvagts olie- og gasforretning er ifølge selskabets adm. dir. Peter Lytzen udfordret på to væsentlige områder af den nuværende situation.

”De fyldte olielagre og lave olie/gaspriser betyder, at der ikke investeres i nye brøndboringer. Det går ud over spotmarkedet for ERRV, som udgør en væsentlig del af vores forretning. Samtidig er vores rater ramt af kurstab for den norske krone og det engelske pund; to markeder, hvor Esvagt har stor aktivitet”, siger Peter Lytzen.

Ydermere har det norske værft Havyard, som bygger Esvagts tre næste vindmølleskibe til MHI Vestas, været i et så alvorligt økonomisk uvejr, at Esvagt har måttet bidrage til en økonomisk redningspakke og en accept af en senere levering.

”Samlet set er det faktorer, der sætter ESVAGTs likviditet under pres. Det skal vi forholde os til”, siger Peter Lytzen.

Ud over den et-årige lønnedgang for bestyrelse og ledelse er rederiets landansatte medarbejdere blevet tilbudt at bidrage med en frivillig lønreduktion på 5 pct. og der er en god forståelse hos rederiets godt 1.000 søfolk af, at tiden ikke er til de store lønreguleringer, skriver rederiet i pressemeddelelsen.

Lønnedgangen vil sammen med udskydelse af investeringer og enkelte skibsoplæg bidrage væsentligt til, at Esvagt har den likviditet, der skal til. Hertil kommer en genforhandling af kontrakter med partnere og leverandører.

”Vi har brug for opbakning fra vores underleverandører for at sikre, at vi også på omkostningssiden tilpasser aktiviteterne med den økonomiske virkelighed, vi står i. Det er mit indtryk, at det stærke samfundssind, som har været et lyspunkt under corona-pandemien, også er gældende på tværs af industrien. Jeg oplever en forståelse af, at vi skal stå sammen for at komme igennem de aktuelle udfordringer”, siger Peter Lytzen.

Kilde: Esvagt


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Planlægningen af Hesselø parken er i gang
- Maersk Drilling vinder kontrakt i Sydamerika
- Vindprojekter skaber yderligere rift om søfolk
- Energiøer og mere vind i ny klimaaftale
- Holland bygger stort brintanlæg i Danmark
- Maersk Drilling vil lagre CO2 i undergrunden
- Ørsted når milepæl med mølle nr. 1.500
- Klimarådet vil stoppe oliejagt i Nordsøen
- Brexit: Der skal kæmpes for fortsat adgang
- CFO takker af efter done deal i Solstad
- Nedskrivninger trækker Seadrill i mia-tab
- Norske Solstad i nyt milliard underskud


Dagens mest læste

- Norske Kleven værft sender konkursbegæring
- Planlægningen af Hesselø parken er i gang
- Gratis-billetter giver fuld knald på ø-turisme
- Containerskib angrebet ud for Benin


Ugens mest læste

- Hidtil uset: Krydstogtskib sælges til skrot
- Traditionsrigt værft tæt på konkurs - igen
- Luksus-øhop i det sydfynske øhav
- Så ændres vandvejene i Kattegat
- Besøg dansk produkttanker anno 1984
- Skib sejlede rundt i 14 uger med død mand
- Køl lagt til ny gigant midt i værste krise
- Skib taber containere ud for Australien
- Yemen ønsker hjælp: Miljøkatastrofe truer
- DFDS vil fyre 650 medarbejdere
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst