Grundstødt skib formentlig knækket i to
Det iransk-flagede containerskib, Shahraz, der søndag gik på grund i Singapore Strædet, ser ifølge nye billeder ud til at være revnet og ved at knække over. Skibet er ifølge Maritime Bulletins oplysninger angiveligt blevet ramt af en bulker, der ligeledes grundstødte.
Den kraftige revne i skroget på styrbord side ses tydeligt på billedet, hvor det også ses, at stævnen dykker mod havoverfladen - skibet er ved at knække på midten.
Maritime Bulletin skriver på baggrund af oplysninger fra en kaptajn, der sejlede forbi containerskibet og den ligeledes strandede bulker, at det synes oplagt, at der havde været tale om en kollision.
Men endnu er der ingen officielle udmeldinger om årsagen til grundstødningen og den angivelige kollision.
Bulkeren Samudra Sakti I blev trukket flot mandag, mens containerskibet fortsat står fast på grunden i Singapore Strædet
Kilde: Maritime Bulletin