Klik venligst
danskerederier.gif

Gratis-billetter giver fuld knald på ø-turisme

Gratis-billetter giver fuld knald på ø-turisme
Lonni Madsen måtte sammen med tre andre Orø-boere vente to timer på næste færge: Foto Lonni Madsen/Facebook.

Fredag 3. juli 2020 kl: 11:15


Danskerne synes at have taget godt i mod tilbuddet om gratis billetter til de danske øer for gående og cyklister i juli. Der var ligefrem kø til færgen til Orø, mens ruterne til de større øer har lettere ved at håndtere presset, siger Jan Fritz Hansen, Færgesekretariatet.

Begejstringen for gratis færgebilletter, som er en del af den sommerpakke, som et bredt flertal i Folketinget står bag, er til at overskue for de fastboende på den lille ø, Orø, fordi færgerne fyldes op af turister.

“Jeg kan ikke planlægge, hvornår jeg skal hjem. Jeg kan for eksempel ikke planlægge indkøb, fordi jeg ved ikke , om jeg kan komme med færgen hjem, siger Rune Bigum, der bor på Orø og arbejder i Holbæk , til TV 2 Øst.

“Det er først til mølle-princippet, og det er ikke holdbart for os fastboende over på Orø, tilføjer han.
Presset på de mindre overfarter er også stor andre steder i landet. På overfarten til Livø i Limfjorden var der således knap 400 passagerer med den 1. juli - hvilket er næsten otte gange flere end dagen før, fortæller overfartsleder på Orø-Holbæk, Lars Wolfgang Hansen, der er konstitueret formand for Småøernes Færgeselskaber.

Han oplever selv flaskehalsproblematikken på Orø overfarten, der i går ved middagstid måtte efterlade tre biler og 40 mennesker på kajen i Holbæk, fordi der ikke var plads på den lille færge, skriver TV 2 Øst.

I Det Fælles Færgesekretariat nikker Jan Fritz Hansen genkendende til problematikken.
“De faste beboere har problemer de steder, hvor der ikke er faste bookingsystemer. Vi er rigtig glade for, at pakken udvides til august og september, hvor det er meget lettere for os at planlægge og godt at have slagtilbud i den periode, hvor der ikke er så meget knald på,” siger sekretariatslederen til Maritime Danmark.

Han håber dog på, at de gode oplevelser, som mange nu vil få på de danske øer - sammen med Covid-19 og klimadagsordenen - vil få dem til i højere grad at holde ferie i Danmark, gerne på øerne.

“Og kan vi fortsat udbygge den såkaldte landevejspakke, der gør det billigere at komme til vores øer, vil det også understøtte udviklingen, ligesom det kan øge bosætning og beskæftigelsen på øerne,” siger Jan Fritz Hansen.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Topchef træder tilbage efter Corona-udbrud
- Olielæk truer naturparadis på Mauritius
- DFDS indfører mundbind for medarbejdere
- Ingen smittede - SeaDream 1 må sejle igen
- Ny IMO-rapport viser øget CO2-udledning
- Hamborg Süd containerskib ramt af brand
- Dansker sender skib i karantæne i Norge
- Norge strammer regler for krydstogtskibe
- Fragtrute udvides med nyt havneanløb
- Norden ramt i ukrainsk svindelsag
- Maersk-veteran får topjob i Hapag-Lloyd
- Politiet undersøger Corona-udbrud


Dagens mest læste

- Beirut:Russisk shipping-millionær i søgelyset
- Voldsom storm river kraner omkuld
- Olielæk truer naturparadis på Mauritius
- Topchef træder tilbage efter Corona-udbrud
- DFDS indfører mundbind for medarbejdere


Ugens mest læste

- Containerskib i havn efter containertab
- Vanvittig eksplosion smadrer havnen i Beirut
- Eksploderet gødning stammede fra skib
- To vindmølleskibe i Nakskov Havn
- Libanon sætter havne-ansatte i husarrest
- Kran kollaps dræber 11 på skibsværft
- Tyra Øst er ankommet til Frederikshavn
- Så er M/F Broen hjemme igen
- Gigantisk løft udført på få sekunder
- Bevæbnet vagt kaprer bulkcarrier
Klik venligst