Klik venligst
danskerederier.gif

Danmark sikrer hjælp til strandede søfolk

Danmark sikrer hjælp til strandede søfolk
Arkivbillede

Tirsdag 21. juli 2020 kl: 08:00


Regeringen har sammen med Danske Rederier, Dansk Metal og Maskinmestrenes Forening fundet en løsning, hvor strandede søfolk på danske skibe kan komme hjem. Flere tusinde søfolk på de danske rederiers skibe får nu en hjælpende hånd af regeringen til at komme hjem.

”Mens mange danskere har brugt corona-krisen til at være mere sammen med familien, har et stort antal danske søfolk været nødt til at undvære familie og venner i meget længere tid end normalt. Det er i forvejen hårdt at være langt tid væk fra familien. Men det er ekstra hårdt, når det sker midt i en pandemi, og det risikerer i sidste ende at gå ud over arbejdsmiljøet og sikkerheden til søs. Derfor mener jeg, at vi som en af verdens største søfartsnationer er forpligtet til at gøre noget ved det. Derfor er jeg glad for, at vi nu sammen med branchen har fundet en løsning, som sørger for, at de søfarende igen kan få fast jord under fødderne”, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Løsningen er at anvende visa-reglerne på en måde, så de søfarende, der har behov for det, kan få visum til at rejse ind i Danmark eller gennem Danmark, så de kan på- eller afmønstre i Danmark eller nabolandene.

“Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen på tværs af ministerier har sikret, at Danmark går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at skifte skibenes besætninger på forsvarlig vis. Danmark tager nu en aktiv rolle for at afhjælpe den ulykkelige situation som tusindvis af søfolk befinder sig i lige nu verden over. Det forpligter at være verdens femte største søfartsnation - det ansvar har regeringen også i denne situation levet op til”, siger Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier.

Ved indrejse i Danmark skal branchen selv tage en række forholdsregler for de søfarende, så risikoen for smittespredning minimeres.

”Vi er rigtig glade for, at der nu er blevet fundet en løsning. Mange søfolk har været væk fra deres familier og venner i alt for lang tid, og de har i den grad fortjent at komme sikkert hjem. Vi har haft en rigtig god dialog med regeringen og erhvervsministeren om det her problem. Det er godt, at Danmark tager skridt til at hjælpe med at løse det her store problem for søfarende. Vi håber, at der også er andre lande som tager tilsvarende skridt,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.

Der vil blive oprettet særlige afdelinger til dem i lufthavne, så de ikke kommer i kontakt med andre, og det vil være muligt for udenlandske søfarende at blive testet for COVID-19 i Danmark.

”Det er på tide at verdens lande anerkender søfolkenes store indsats for at sikre de globale forsyningslinjer også i en Coronatid! Derfor er vi meget tilfredse med, at vi i Danmark i fællesskab har fundet en model, hvor vi kan sikre at de søfarende kan blive afløst sundhedsmæssigt forsvarligt og vi ser gerne at andre lande bliver inspireret af at finde tilsvarende løsninger,” siger formand Lars Have Hansen, Maskinmestrenes Forening.

Desuden skal rederierne eksempelvis sørge for, at de søfarende bliver isoleret på hoteller.

”Vi har kæmpet længe for at få vores søfolk hjem til deres familier, så jeg er meget glad for, at regeringen har lyttet og fundet en midlertidig model, der muliggør besætningsskifte. Nu gælder det om at få afløst de mange søfolk så hurtigt som muligt”, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.

”Det er en ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinære løsninger. Vi kommer til at gøre alt for, at få skiftet besætningerne på en forsvarlig måde, så søfolkene kan komme hjem”, siger Anne H. Steffensen.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Topchef træder tilbage efter Corona-udbrud
- Olielæk truer naturparadis på Mauritius
- DFDS indfører mundbind for medarbejdere
- Ingen smittede - SeaDream 1 må sejle igen
- Ny IMO-rapport viser øget CO2-udledning
- Hamborg Süd containerskib ramt af brand
- Dansker sender skib i karantæne i Norge
- Norge strammer regler for krydstogtskibe
- Fragtrute udvides med nyt havneanløb
- Norden ramt i ukrainsk svindelsag
- Maersk-veteran får topjob i Hapag-Lloyd
- Politiet undersøger Corona-udbrud


Dagens mest læste

- Beirut:Russisk shipping-millionær i søgelyset
- Voldsom storm river kraner omkuld
- Olielæk truer naturparadis på Mauritius
- Topchef træder tilbage efter Corona-udbrud
- DFDS indfører mundbind for medarbejdere


Ugens mest læste

- Containerskib i havn efter containertab
- Vanvittig eksplosion smadrer havnen i Beirut
- Eksploderet gødning stammede fra skib
- To vindmølleskibe i Nakskov Havn
- Libanon sætter havne-ansatte i husarrest
- Kran kollaps dræber 11 på skibsværft
- Tyra Øst er ankommet til Frederikshavn
- Så er M/F Broen hjemme igen
- Gigantisk løft udført på få sekunder
- Bevæbnet vagt kaprer bulkcarrier
Klik venligst