danskerederier.gif

Robot skal spare offshore for millioner

Robot skal spare offshore for millioner
Undervandsrobot skal spare offshore for mio til fjernelse af begroninger.Foto: Aalborg Universitet.

Mandag 24. august 2020 kl: 08:58


SubC Partner har sammen med Aalborg Universitet og en række andre partnere modtaget godt 15 mio. kr. i støtte til udviklingen af en undervandsrobot, der skal afhjælpe et omfattende problem med marinebegroning på undervandskonstruktioner som vindmøllefundamenter eller olie og gas platforme.

Milliontilskuddet fra den offentlige tilskudsordning Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) betyder, at softwareteknologien til en innovativ undervandsrobot, ACOMAR, nu kan flyttes fra et laboratorium på Institut for Energiteknik ved Aalborg Universitet Esbjerg ud i et virkeligt driftsmiljø i Nordsøen.

Projektet blev startet af fire specialestuderende fra Aalborg Universitet Esberg, der indgik et samarbejde med SubC Partners i forbindelse med deres afgangsprojekt.

Marinebegroning belaster konstruktionerne i så høj grad, at de risikerer at blive ødelagt over tid. Hidtil har løsningen enten været at rense konstruktionerne manuelt eller overdimensionere dem i designfasen, så de kan holde til belastningen. Det er dog dyre løsninger, som hvert år koster industrien et trecifret millionbeløb. Målet er derfor at udvikle en fuldautomatisk undervandsrobot, som kan holde konstruktionerne fri for marinebegroning, skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.

“Vi er meget begejstrede over, at EUPD ser et større potentiale i projektet, og at vi dermed har fået så stor støtte. Det gør, at vi nu kan løfte teknologien fra at være en prototype i laboratoriet til test i et reelt operationelt miljø,” lyder det fra adjunkt og ph.d. ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet Esbjerg, Jesper Liniger.

Projektet løber over to år og har et samlet budget på 26,1 mio kr., hvor EUDP støtter med 15,4 millioner og Aalborg Universitets andel heraf er 7,6 millioner kroner. De fire studerende har desuden tidligere i år modtaget en pris på 25.000 kroner fra Siemensfonden.

Kilde: Aalborg Universitet.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Første havvindmøllepark ved Færøerne
- Ziton vil hente 750 mio. gennem aktier
- Solstad-kreditorer sælger gæld for håndører
- Maersk Drilling: Boringer skal være grønnere
- Fredriksen har købt sig mere tid
- Bladt udskiber anode cages til Hornsea Two
- Ørsted henter ny topchef i Grundfos
- Norsk Borr risikerer afnotering i New York
- Maersk rig får 20 måneders forlængelse
- Covid-19 rammer Seadrill på omsætningen
- Havvindmøller blæser gang i beskæftigelsen
- Robot skal spare offshore for millioner


Dagens mest læste

- Fragtskib vædrer sluse for anden gang
- Carnival skrotter tre krydstogtskibe
- Ærøfærge rammer havneanlæg i tyk tåge
- Amorella trækkes fri af grunden onsdag
- Ny leder af Marstal Søfartsmuseum


Ugens mest læste

- Vild med dans for slæbebåde
- Krydstogtskib skal ombygges til superyacht
- Gammel restaurations-færge kæntret
- Stor færge stødt på skær ved Ålandsøerne
- Spækhuggere går til angreb på skibe
- Krigsskib fra 1644 fundet i Femern Bælt
- DFDS fastholder Oslorute trods restriktioner
- Alle passagerer er reddet sikkert i land
- Rekord-katamaran klar til Ystad-Sassnitz
- Wilhelmsen-chef tilbudt 2,2 mia. kr. for at gå
Klik venligst
Klik venligst