Klik venligst
danskerederier.gif

FE: Cybertruslen mod skibsfarten meget høj

FE: Cybertruslen mod skibsfarten meget høj

Onsdag 14. oktober 2020 kl: 10:12


Truslen fra cyberkriminalitet og cyberspionage mod søfart og havne er fortsat “meget høj”. Sådan lyder advarslen i Forsvarets Efterretningstjenestes nyeste trusselsvurdering. FE kalder det “meget sandsynligt” at organisationer inden for søfart i Danmark vil blive udsat for cyberangreb inden for de næste to år.

I vurderingen slår Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste fast, at nogle hackere har specialiseret sig i angreb mod søfartssektoren, og at andre i perioder går målrettet efter rederier, havne og søfartsvirksomheder.

”Det gør indtryk at se sort på hvidt, at truslen er så massiv mod skibsfarten og søfartssektoren generelt. Det understreger vigtigheden af selvfølgelig at sikre sine systemer bedst muligt, men også opfordre til, at vi alle tænker os godt om, når vi bevæger os i cyberspace. Et forkert klik kan have store konsekvenser,” siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.

Det franske rederi CMA CGM blev for godt to uger siden ramt af et ransomware-angreb, der satte flere af selskabets systemer ud af drift i 14 dage. Og netop alvorlige angreb af denne type er ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste blevet en del af normalbilledet.

“Det seneste år har målrettet ransomware-angreb været i fremmarch og sker nu relativt hyppigt i Danmark,” skriver Center for Cybersikkerhed.

Senest er den nordjyske pumpeleverandør DESMI i april i år blevet ramt af et målrettet ransomware-angreb, der lukkede ned for selskabets kommunikationssystemer. Det tog 30 dage inden alle systemer var genetableret.

Men det er ifølge FE-rapporten ikke alene kriminelle, men også cyberspionage, der truer Det Blå Danmark.

Der kan være tale om at stjæle information om vigtig teknologi for derved at kunne springe flere led i udviklings- og innovationsprocessen over, men der kan også være tale om fortrolige oplysninger i forbindelse med udbud eller indgåelse af kontrakter.

”Vi må ikke være naive, når det kommer til cybersikkerhed. I den stærkt digitaliserede verden, vi lever i, er det helt afgørende, at vi har styr på vores datasikkerhed. Jeg glæder mig derfor også til at drøfte emnet med den cyberallicance, vi har stiftet med bl.a. andre finans- og forsyningssektoren, senere på måneden,” siger Maria Skipper Schwenn.

Læs hele rapporten fra Center for Cybersikkerhed i Forsvarets Efterretningstjeneste HER

Kilde: Danske Rederier & Center for Cybersikkerhed.



Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Color Line skærer igen - 400 sendes hjem
- Stena Bulk vil gemme CO2 i farten
- Svitzer A/S har fundet sin nye global-COO
- Fjord Line lukker to ruter til Danmark
- Russiske agenter jages for Maersk-angreb
- Henrik Poulsen tilknyttes A.P. Møller Holding
- To angreb inden for 24 timer i Guineabugten
- Slagside vokser:Øget frygt for oliekatastrofe
- Reddede sig ved at springe fra piratskib
- Stejl stigning i antal piratangreb i Asien
- 62 evakuerede er strandet på øde ø
- Grønne lobbyister advarer mod kompromis


Dagens mest læste

- Fjord Line lukker to ruter til Danmark
- Så er den gal igen på Theodore Roosevelt
- Russiske agenter jages for Maersk-angreb
- Maersk opkøber naboejendom for 400 mio.
- Svitzer A/S har fundet sin nye global-COO


Ugens mest læste

- Stort containerskib står på grund i Suez
- 62 evakuerede er strandet på øde ø
- Slagside vokser:Øget frygt for oliekatastrofe
- Povl Anker ramt af uheld på værft
- Maersk dropper aftale med DB Schenker
- Ramte klippeskær og gik ned
- Støttegruppe:DFDS og Stena bør efterforskes
- Enorm bombe fra 2.Verdenskrig eksploderet
- Stena udvider med ombyggede færger
- Kold og dramatisk redningsaktion
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst