Video: Se fragtskib brække i to dele
De tyrkiske myndigheder har offentliggjort en opsigtsvækkende video der viser, hvordan besætningen på broen af Palau-registrerede fragtskib Arvin oplevede det, da skibet brækkede i to dele i hårdt vejr ud for den tyrkiske Sortehavskyst.
Fire besætningsmedlemmer mistede livet, da det 3.500 DWT store fragtskib, der er bygget til både at sejle på floder og på åbent hav, brækkede i to dele ud for Bartin den 15. januar.
Det 46 år gamle fragtskib var på vej langs Tyrkiets nordlige kyst, da det søgte ly på en ankerplads ved Bartin.
Seks besætningsmedlemmer blev reddet, mens fire af den 12 mand store besætning druknede. To besætningsmedlemmer er aldrig fundet.
Arvin er ejet af Arvin Shipping i Ukraine.
Redaktionen