Maersk Supply Service får ny CFO
Michael Koefoed tiltræder den 15. marts stillingen som ny Chief Financial Officer i Maersk Supply Service. Han kommer fra en stilling som chef for finansiering og markeder i A.P. Møller-Mærsk. Han erstatter Karl Thorngren der har valgt at søge nye udfordringer udenfor Maersk Supply Service.
Michael Koefoed, der har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet, er ikke ukendt med Maersk Supply Service, hvor han fra 2016 til 2018 fungerede som finanschef med ansvar for den globale økonomifunktion.
”Michael medbringer stor erfaring fra ledende stillinger inden for virksomhedsfinansiering, og kender den maritime branche indgående”, siger Steen S. Karstensen, administrerende direktør i Maersk Supply Service.
”Jeg ser frem til, at Michael igen bliver medlem af vores team”, siger Steen S. Karstensen.
Michael Koefoed indtræder samtidig i rederiets Senior Management Team.
Kilde: Maersk Supply Service