Is stopper færge - nu mangler isbryderne
Sammenpresset is i Vesterø Havn på Læsø forhindrer nu færgesejlads mellem Læsø og Frederikshavn. Men der er ingen hjælp at hente fra danske isbrydere. De er nemlig sat til salg som skrot, efter at ingen har vist interesse for at købe dem.
Tidligere i dag måtte færgeselskabet sande, at isen forhindrede videre sejlads. Det betød, at afgangen fra Læsø kl. 9.40 og afgangen fra Frederikshavn kl. 11.30 blev aflyst, skriver DR.
“Det er pak-is, der gør det både svært og risikabelt at manøvrere med færgen, så vi har valgt at aflyse, for at det ikke skal ende i noget forfærdeligt noget,” siger Tobias Birch Johansen, der er formand for færgeselskabet.
Isen er også begyndt at volde problemer i Limfjorde ved Nibe Bredning og vest på mod Aggersund. Isen er mellem 15 og 30 centimeter tyk, og det har fået Forsvaret til at lukke for sejlads i området, og en slæbebåd er blevet tilkaldt for at bryde en rende til de skibe der skal ind til havnen i den vestlige del af fjorden, skriver DR.
Tidligere kunne der hentes hjælp når isen forhindrede sejlads i danske farvande fra isbryderne Isbjørn og Danbjørn. Men det er mange år siden. Allerede tilbage i 2012 besluttede Folketinget af nedlægge den statslige isbrydertjeneste.
Siden er der gjort mange forsøg på at sælge de to mere end 50 år gamle isbrydere, men uden held.
Og i sommeren 2020 besluttede Forsvarsministeriet så at komme af med de gamle skibe ved at sende en skrotning i EU udbud.
Isbryderne blev senest gjort klar til indsats, da isen truede i december 2010. Men det blev blot til en prøvesejlads. De brød sidste gang is i danske farvande i 1996.
Lige nu kunne de godt bruge een ved Læsø.
Kilde: DR