Brand på offshore-skib dræber tre

Foto: Den indiske Kystvagt.
Tirsdag 16. februar 2021 kl: 16:00
Tre besætningsmedlemmer omkom ved en brand på det indisk registrede offshore supply skib Greatship Rohini. Femten besætningsmedlemmer blev reddet fra skibet, oplyser den indiske kystvagt.
Branden brød ud i maskinrummet i lørdags, da skibet befandt sig ca. 92 sømil nordvest for Mumbai.
Branden er slukket og skibet rapporteres som værende stabilt. Greatship Rohini er ejet af The Greatship Group.