danskerederier.gif

Skagen Havn vil også være grøn

Skagen Havn vil også være grøn
Skagen Havn er klar med strategi for bæredygtighed. Arkivfoto.

Torsdag 18. februar 2021 kl: 09:54


Skagen Havn vil tage et medansvar for en bæredygtig udvikling og vil starte med havnens egen drift. Havnen har derfor udarbejdet en strategi for bæredygtighed og en handlingsplan for, hvordan den vil nå det ambitiøse mål, skriver Skagen Havn i en pressemeddelelse.

”Grøn omstilling, bæredygtighed og FNs verdensmål – det kan hurtigt komme til at lyde lidt frelst og højtravende. Det er meget vigtigt for os, at vores bæredygtighedsstrategi ikke forbliver ved de pæne ord og et stykke papir i skrivebordsskuffen. Derfor har vi formuleret en meget jordnær definition på, hvad vi forstår ved bæredygtighed, og hvordan vi vil arbejde med den,” siger havnedirektør Willy B. Hansen.

For Skagen Havn skal der være balance mellem økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Fokus er på bæredygtig infrastruktur, samspil mellem by og havn samt bæredygtig udvikling. Der vil årligt blive udarbejdet en offentlig tilgængelig rapport, der beskriver tiltag og udvikling i forhold til den grønne omstilling, skriver havnen i pressemeddelelsen.

Skagen Havn er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af 6,6 km kaj og 162 ha havneareal, og det er her, bæredygtighedsarbejdet starter. Udskiftning af belysning til LED-lys, med gradvis overgang til elbiler og brug af miljøasfalt er eksempler på tiltag. Dette arbejde er allerede i gang og vil blive forstærket.

Desuden vil havnen inspirere havnens øvrige virksomheder til at forstærke den grønne omstilling, der allerede er i gang.

Tidligere i februar meldte Kolding Havn ud om sin plan om at blive CO2-neutral senest i 2030. Denne målsætning deles også af landets nordligste havn.

Kilde: Skagen Havn.


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Port of Aalborg indgår aftale med Eimskip
- Bortvist havne-salgschef politianmeldt
- Godsmængder i danske havne faldt i 2020
- Thyborøn Havn melder om fremgang i 2020
- Travlhed i Kalundborg Havn
- Hidtil største mobilkran til Kalundborg Havn
- Los Angeles havn: "Vi skal trække vejret"
- Skagen Havn vil også være grøn
- Tjærevirksomhed udvider i Nyborg Havn
- CMP vælger rådgivere til udviklingsprojekt
- Danske Fragtmænd opfører lager i Aalborg
- Lars Vang Christensen havnedirektør i Peru


Dagens mest læste

- De danske skoleskibe kan komme til søs
- Torm overskud på 88 mio. dollar i 2020
- Port of Aalborg indgår aftale med Eimskip
- Fynske robotter skal bygge isbrydere i USA


Ugens mest læste

- Tidligere bornholmerfærge til Grenå
- Savnet dansk sømand fundet død
- Bjærgningen af Margrethe Fighter nu i gang
- Grønt lys til verdens første skibstunnel
- Margrethe Fighter hæves i løbet af få dage
- Video: Sådan udskifter man en hovedmotor
- Dårlig vedligeholdelse årsag til DFDS-brand
- Angrebet bilskib har store huller i skroget
- Narkosmuglere sænkede eget skib
- Samsø Rederi vinder sag i Arbejdsretten
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst