Fjord Lines nye FSTR er på vej gennem Suez![]() Fjord FSTR ved søsætningen fra værftet i Filippinerne. Foto: Fjord Lines. Onsdag 31. marts 2021 kl: 11:50 Den nye katamaran-færge, der skal betjene Fjord Lines rute mellem Hirtshals og Kristiansand er nu endelig på vej gennem Suez-kanalen efter at have været blandt de flere hundrede skibe, der ventede i køb på grund af Ever Givens blokering af den vitale transportvej. AIS-data viser, at den 109 meter lange katamaran med plads til 1.200 passagerer og 404 biler efter en uge i kø her til formiddag er på vej gennem kanalen på rejsen fra værftet på Filippinerne til Danmark. |
< Forrige side Copyright © Maritime Danmark |