Norden opjusterer forventninger
KORT NYT: Som følge af en fortsat stærk udvikling i forretningsenheden Dry Operator, opjusterer Norden nu sine forventninger til årsresultat for 2021 til 110-160 millioner dollar,s mod tidligere forventet 75-125 millioner dollars.
”Vi har fortsat gavn af Dry Operator’s lange position i markedet (flere skibe end laster) og øget eksponering i et stærkt marked, der især favoriserer de mindre skibstyper, som Norden opererer med. Herudover ser vi bedre end forventet eksekvering i vores Dry Operator forretningsenhed, som fortsætter med at skabe værdi på baggrund af den aktuelle markedsvolatilitet samt den daglige operationelle skibsdrift”, siger Jan Rindbo, CEO i Norden.
I forhold til indtjening udvikler Nordens to øvrige forretningsenheder, Asset Management og Tanker Operator, sig på linje med tidligere udmeldte forventninger i Q1-kvartalsrapporten. Dog stiger Asset Managements porteføljeværdi fortsat i takt med højere tørlastværdier og højere fremtidige tørlastrater.
Kilde: Norden