Klik venligst
danskerederier.gif

Lars Jensen: Prisstop kan ramme de små

Lars Jensen: Prisstop kan ramme de små
Lars Jensen, CEO, Vespucci Maritime.

Mandag 13. september 2021 kl: 13:56


CMA CGM og Hapag-Lloyds overraskende udmelding om, at de ikke vil lade de i forvejen rekordhøje spotrater stige frem til februar 2022 kan ramme de små kunder, siger en af de ledende eksperter inden for container-shipping, Lars Jensen, CEO i Vespucci Maritime.

CMA CGM var først med meldingen om, at de nu ikke vil lade spotraterne på container-shippingmarkedet stige yderligere frem til februar 2022. Den kom i sidste uge på et tidspunkt, hvor spotraterne steg med 12 pct. - og for første gang rundede 20.000 dollar - for at få fragtet en 40-fods container fra Kina til den amerikanske vestkyst.

Tyske Hapag-Lloyd fulgte hurtigt efter med en kommentar om, at “priserne simpelthen er blevet for høje” og fortalte, at selskabet havde fastfrosset spotraterne i “flere uger”, mens A.P. Møller - Maersk ikke har kommenteret direkte på udspillet, men understreget, at man søger at få flere kunder over på længere kontrakter, der nu fylder omkring 60 pct. af de totale bookinger.

Lars Jensen peger på, at “den interessante udmelding” fra CMA CGM kan betyde, at rederiet vil prioritere kontraktkunder og kunder med længerevarende relationer.

“Det vil som konsekvens blive en fordel for disse kundetyper og en ulempe for - typisk mindre - kunder, der måske foretrækker at shoppe rundt på markedet for at finde de bedste transporttilbud for hver enkelt forsendelse,” skriver Lars Jensen på sin Linkedin-profil.

De vildt opskruede rater på container-shippingmarkedet vil formentlig fortsat vil stige, sålænge havnene på den amerikanske vestkyst er ramt af overbelastning og tvinger snesevis af skibe til at vente i kø på at komme i havn med deraf følgende forsinkelser i forsyningslinjerne.

Hvis Lars Jensen får ret i sin forudsigelse, vil det være de mindre kunder, der kommer til at betale endnu højere priser, hvis de vil have fragtet deres containere.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Ro-ro kæntret - kvindelig sømand druknet
- Krydstogtskibe tilbage i stor stil
- Ny privat ekspedition vil undersøge Estonia
- Flydende biogas på Frederikshavn Havn
- Samskip styrker sit netværk i Østersøen
- Grøn omstilling kræver konsolideringer
- Færger tilbage efter stormende torsdag
- LNG skiftes ud med olie på grund af prishop
- Maersk Tankers outsourcer teknisk management til Synergy Group
- Stormen rammer flere færgeruter i dag
- Årsagen til Golden Ray forlis fundet
- Dansk Søredningsselskab sætter trist rekord


Dagens mest læste

- Ro-ro kæntret - kvindelig sømand druknet
- Sinogas kontraherer verdens største VLGC
- Havvind – fra filantropi til ingeniørkunst III


Ugens mest læste

- Det kræver sin mand m/k at være lods
- Verdens største uddybningsskib på vej
- Maersk på vej til at sætte Danmarks-rekord
- Efter to timer på gal kurs: Bum
- DSHV vinder klagesag om husbåde
- Oplev livet fra en svunden tid på Nella Dan
- Kiteboard surfer sætter af fra skibskran
- Årsagen til Golden Ray forlis fundet
- Nu råder Evergreen over de to største
- Taliban-heroin for 17 mia. kr. beslaglagt
Klik venligst
Klik venligst