Bornholmslinjen indsætter ekstra julefærge
En kompakt jul giver kun ganske få rejsedage i julen - og billetterne til Bornholm er allerede revet væk. Derfor sætter Bornholmslinjen nu færgen Hammershus ind på en ekstraordinær afgang den 23. december for at redde julen på Bornholm.
Alle færgeafgange til Bornholm den 22. og den 23. december er udsolgte eller meget tæt på at være det med blot tre uger til jul. For nogle vil traditionen med at komme hjem til Bornholm til jul altså være i fare.
”Med juleaften liggende på en fredag giver det for langt de fleste ganske få muligheder for at rejse i julen uden at bruge for mange fridage. Derfor har arbejdet med muligheden for en ekstra afgang”, sigerer Bornholmslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Planen er at lade Hammershus sejle fra Bornholm om formiddagen lillejuleaften. Efter ankomst til Ystad klokken 10.30 sejler færgen tilbage mod Bornholm klokken 11.30 for at ankomme i Rønne klokken 14.00 dagen inden dagen med julemad og gaver.
Hammershus sejler normalt mellem Rønne og Køge samt betjener ruten mellem Rønne og tyske Sassnitz. Men den 23. december får den en ny rolle som julehjælp på Rønne – Ystad.
Redaktionen