Klik venligst
danskerederier.gif

Maersk vil udvide ordre på metanol skibe

Maersk vil udvide ordre på metanol skibe

Torsdag 6. januar 2022 kl: 08:00


Maersk er parat til at udnytte en option på yderligere fire metanol drevne containerskibe med en kapacitet på hver 16.000 TEU, bygget på Hyundai Heavy Industries i Sydkorea. Det skriver Tradewinds på baggrund af kilder i markedet.

”Det er nu vi skal handle, hvis vi skal løse skibsfartens klimaudfordring”, sagde Søren Skou, topchef i A.P. Møller - Mærsk, i august, da rederiet offentliggjorde at det havde kontraheret otte CO2-neutrale 16.000 TEU containerskibe på det sydkoreanske værft.

Det første skib leveres i starten af 2024, og ordren indeholdt en option på yderligere 4 skibe af samme type. Det er denne option Maersk ifølge Tradewinds er parat til at løfte i løbet af denne måned.
Hyundai Heavy Industries ønsker ikke at kommentere spørgsmål om optionen med Tradewinds, og henviser til den fortrolighed der er mellem værft og kunde, mens Maersk siger, at der vil blive truffet en beslutning omkring optionen på det rette tidpunkt.

Lige siden Maersk offentliggjorde ordren har der været en ivrig diskussion om, hvor Maersk vil skaffe de store mængder e-metanol det kræver at drive skibene fra. Et spørgsmål der endnu ikke er et svar på.

Men Maersk har siden investeret bredt i selskaber der arbejder på at stable en e-metanol produktion på benene hurtigst muligt.

Kilde: Tradewinds


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Fregat gennemfører pitstop i Korsør
- Zim Kingston: Kun fire containere er fundet
- Sidste rester af Wakashio er nu fjernet
- Afdøde pirater overdraget til Nigeria
- RAL fastholder at rykke til Aarhus i år
- Norsk coaster sunket nord for Gilleleje
- Ingen lyst til at skrotte containerskibe
- Bjærgningsfartøj går selv på grund
- Dansk fregat træner i Guineabugten
- Hafnia i gigantisk opkøb af tankskibe
- Lønninger til kinesiske søfolk er eksploderet
- DFDS indstiller godsrute over Kanalen


Dagens mest læste

- Fransk eventyrer fundet druknet i sin robåd
- Zim Kingston: Kun fire containere er fundet
- Fregat gennemfører pitstop i Korsør


Ugens mest læste

- Norsk coaster sunket nord for Gilleleje
- DFDS indstiller godsrute over Kanalen
- Maersk skib redder overlevende på havet
- Ingen lyst til at skrotte containerskibe
- Ny rekord for fuldautomatisk sejlads
- Stort hollandsk krigsskib nu i Østersøen
- Bjærgningsfartøj går selv på grund
- Bulkcarrier får motorstop ud for Vesterålen
- Ørsted vinder gigantisk havvindprojekt
- Aura Seaways ankommet til Karlshamn
Klik venligst
Klik venligst