Klik venligst
danskerederier.gif

Ørsted investerer i stort e-methanolprojekt

Ørsted investerer i stort e-methanolprojekt

Onsdag 12. januar 2022 kl: 10:19


Ørsted har indgået en aftale med Liquid Wind AB om at købe en ejerandel på 45 pct. af Liquid Wind AB's e-methanolprojekt FlagshipONE. FlagshipONE er et udviklingsprojekt i sin sene fase, der kan blive verdens første projekt i stor skala inden for bæredygtig e-methanol.

FlagshipONE bliver den seneste tilføjelse til Ørsteds voksende pipeline af projekter inden for brint og Power-to-X, hvoraf flere har som mål at reducere CO2-udledningerne fra skibsfart.

”Ørsted har den klare strategiske ambition at opbygge en global førerposition inden for vedvarende brint og grønne brændstoffer, og vores investering i FlagshipONE er et tydeligt bevis på, at vi vil realisere vores ambition. Præcis som vi gjorde det med havvind, er vi i Ørsted parate til at være en drivkraft i modningen af grønne brændstoffer, hvor vi kan spille en betydelig rolle i at nedbringe CO2-udledningerne fra skibsfart og andre sektorer, hvor det ellers er vanskelligt”, siger Martin Neubert, viceadministrerende direktør i Ørsted.

FlagshipONE får en elektrolysekapacitet på omkring 70 MW og forventes at kunne producere 50.000 tons e-methanol om året baseret på vedvarende brint og biogent CO2. Brinten skal fremstilles via elektrolyse drevet af strøm fra landvindmøller, og det biogene CO2 skal opsamles fra kraftvarmeværket Hörneborgsverket i Örnsköldsvik i Sverige, hvor FlagshipONE også kommer til at ligge.

Ørsted og Liquid Wind AB forventer at idriftsætte FlagshipONE i 2024, såfremt der træffes endelig investeringsbeslutning, hvilket forventes at kunne ske allerede i 2022.

"Ved at gå sammen med Liquid Wind om FlagshipONE bliver vi en del af et af de mest lovende projekter i forhold til at levere e-methanol i stor skala og sætte skub i den grønne omstilling af skibsfarten samt andre anvendelser af e-methanol. Med de rette rammevilkår og støtte kan FlagshipONE blive et af verdens første e-methanolanlæg i stor skala samt en vigtig tilføjelse til Ørsteds voksende og mangfoldige portefølje af brint- og Power-to-X-projekter”, siger Anders Nordstrøm, chef for Ørsteds brint- og Power-to-X-aktiviteter.

Inden for skibsfart er der et akut behov for nye typer brændstoffer for at kunne nedbringe CO2-udledningerne, og Ørsted er involveret i flere projekter, der netop har til formål at producere bæredygtige brændstoffer til skibsfart. Et af de projekter er Green Fuels for Denmark i København.

Redaktionen


Klik venligst

< Forrige side

Copyright © Maritime Danmark



Seneste nyt

- Kæmpe havvindmølle væltet syd for Lolland
- Welltec-stifter Jørgen Hallundbæk død
- Ørsted investerer i stort e-methanolprojekt
- Total Energies flarer gas i Nordsøen
- Miljøaktivister vinder sag mod Shell
- Aftale om fangst og lagring af CO2
- Blue Water og Danwind i joint venture
- Danmark vil opføre flere vindmølleparker
- Olie Gas Danmark skifter navn og strategi
- Tysk selskab vinder dansk vindmøllepark
- Vindmølleprojekt afgøres ved lodtrækning
- Grenå: Fasthold vindmøllepark i Kattegat


Dagens mest læste

- Lønninger til kinesiske søfolk er eksploderet
- APM Terminals Aarhus udvider kølekapacitet
- Maritim Analyse: Der er rift om de unge
- Hafnia i gigantisk opkøb af tankskibe
- Tyske værfter i fare for at lukke


Ugens mest læste

- Kæmpe havvindmølle væltet syd for Lolland
- Triton får tæsk af meterhøje bølger
- Slut med øhop med katamaranen Seahawk
- DFDS indstiller godsrute over Kanalen
- Welltec-stifter Jørgen Hallundbæk død
- 10 m vanddybde i indsejlingen til Thyborøn
- 10-året for Costa Concordia markeret
- Nuyina ankommet til Casey research station
- Stort hollandsk krigsskib nu i Østersøen
- Ny rekord for fuldautomatisk sejlads
Klik venligst
Klik venligst